De 15-20 procent »åndeligt uformående« afstedkommer mægtige bølger og begivenheder i det offentlige rum. Rigtig mange mennesker, som ikke aner en dyt om, hvad de taler om, udtaler sig. Man bedes bemærke, at ikke en eneste, som har forudsætning for en vis viden, har udtalt sig. Man siger, at det ikke skal være længden af hjemmets boghylde/uddannelsesniveauet, som skal bestemme, hvor godt en elev klarer sig i skolen. Men beviseligt klarer børn af veluddannede forældre sig generelt bedre end børn af uuddannede. Man begår den fejl, at man ikke overvejer, hvorfor forældrene er uden uddannelse. Man overvejer kort sagt ikke arvens betydning. Man tror, at ændret undervisning, længere skoledag og så videre kan øge elevernes formåen, deres intelligens.

Der vil naturligvis altid være enkelte, som bryder normen, men det vil nok være at drive det for vidt, hvis man tror, at det er lærerne eller skolefaciliteterne, som er afgørende. Reglen vil altid være, at arv og det deraf følgende miljø vil være afgørende for ens opvækstbetingelser.

Det gamle ord »Som fader, så søn« er ikke helt forkert.

Man tror fast på, at man gennem ændret undervisning, længere skoledage med videre kan øge elevens intelligenskvotient, men det er og bliver en tro/overtro. Det kan man desværre ikke.

Læg vel mærke til, at ikke en eneste professionel læreruddannet har opladt sin røst i for eksempel Folketinget. Og hvorfor mon ikke? De ved, at det ikke kan lade sig gøre. Derfor lader de alle, som intet ved, snakke. De er klar over, at det er populært blandt forældrene/vælgerne, som er lige så uvidende, men som stille håber, at deres afkom er undtagelsen.

Problemet er blevet yderligere aktualiseret af, at man eksporterer alle nemme job til udlandet. Derfor kræver man nu en ungdomsuddannelse af alle - eller i det mindste 95 procent.