Skolen som organisation er stadig skruet sammen som i industrisamfundet. Skoleudviklingen har de sidste ti år især fokuseret på færdigheder og kompetencer, test og evalueringer og har overset skolens dannelsesmæssige betydning og den (medie)kulturelle dimension i skolearbejdet: Børn skal også møde, deltage i og skabe kultur.

Skolen har forsømt at arbejde innovativt, kreativt og eksperimenterende - og dermed undladt at give elever og lærere mulighed for at udfordre den traditionelle pædagogiske dagsorden.

Skolebiblioteket skal nytænkes

Det er på tide at udvikle en moderne dannelsesforestilling, der favner den aktuelle samfunds- og medieudvikling. Viden, kommunikation og læring finder sted på mange forskellige måder - og ofte på tværs af tid, sted og rum.

Skolebiblioteket skal understøtte den udvikling. Fokus skal rettes mod udvikling af fysisk og virtuelt eksperimenterende (medie)værksteder, hvor nye arbejdsformer introduceres og udvikles på forskellige måder. Der skal et nyt udsigtspunkt til, der anskuer både analoge og digitale medier som kanaler, sprog og miljøer. Det mediepædagogiske håndværk skal udfoldes, og der skal eksperimenteres med nye arbejdsformer og roller. Og ikke mindst skal der eksperimenteres med kollegavejledning, sidemandsoplæring og flydende lærlingeskaber.

Eleverne udfordrer skolen

Eleverne er ikke renvaskede tavler, vi kan begynde at skrive it-kundskaber ind på. De er storforbrugere af medier med mange mediekompetencer, men måske også konsumerende og ureflekterende. De er individer midt i en kæmpe skabelsesproces af sig selv, i udviklingen af en selvforståelse som menneske, medmenneske og borger. Den dannelse er skolen aktør i.

Hvordan favner skolen så den udvikling, og hvad tilbyder vi eleverne i praksis? Vi giver dem fag og strukturer organiseret i klasser og årgange. Hvert fag har sit indhold, sine metoder, værdier og sin måde at fremstille verden på. Mediehandleplaner strukturerer mediearbejdet. Fælles for mange af disse er, at de bygger på en slags progression udi det digitale. Man skal kunne skrive, før man kan søge, og man skal kunne arbejde med stillbilleder, før man arbejder med video. Mange af disse medieplaner bruges mere som afkrydsningslister, der skal sikre, at man har gjort »noget«.

Vi må anerkende 2012-eleven og lukke skolen op for den multitaskende elev. Nøglen til dette er blandt andet at slippe noget af den kontrol, vi som lærere og skole har haft. Iagttag den måde, eleverne allerede er i stand til at tilegne sig viden og færdigheder på ved hjælp af medier. Lad dem lære af hinanden, lad dem lære os noget. Lad dem arbejde på forskellige måder efter evne, behov og motivation. Eksperimentér med undervisningsdifferentiering og nye arbejdsformer.

Den udfordrende generalist

Skolebiblioteket er en samling, et rum, en funktion og et team. Det er også eleverne, lærerne og undervisningen. Skolebibliotekarens materialesyn adskiller sig væsentligt fra folkebibliotekarens ved at fokusere på alle materialers potentiale i forbindelse med undervisning. Det gør en forskel.

Flere er af den opfattelse, at fagudvalg og faglige vejledere skal tage hånd om materialerne og vejledningen, men den løsning matcher ikke virkeligheden. De fleste materialer retter sig jo ikke kun mod ét fag. Man kan supplere eller perspektivere ét fags praksis med materialer fra et andet fagområde, for eksempel med den rette kortfilm, en tekst fra 40'erne, et pressefoto eller en hjemmeside. Hånddukker, kameraer og iPads kan bruges, når eleverne formidler viden og resultater, i mange fag. Materialer og redskaber skal være tilgængelige og kunne bruges på mangfoldige måder, ikke kun i snævre faglige sammenhænge.

Fageksperten følger med i sit fag, dets didaktik og materialer. Skolebibliotekaren skal understøtte og udfordre den praksis. Understøtte praksis ved at »brede« samlingen ud til lærere og elever, coache, inspirere og vejlede elever i deres arbejde og udfordre, inspirere og vejlede lærerne i forbindelse med deres planlægning og ikke mindst »ad hoc«, når en lærer eller vikar »lige om lidt« har brug for et undervisningsmateriale til et bestemt formål. Udfordre praksis ved at præsentere de muligheder, som også findes, inspirere til brug af nye resurser og læremidler, nye måder at lære på og til andre roller og relationer i undervisningen og i kollegasamarbejdet, for eksempel i brugen af nye digitale værktøjer som Prezi, MindMeister og Blogger og i brugen af lokalsamfundet, økobaser, museer og eksterne resursepersoner.

Skolebiblioteket skal give rum til eksperimenter, der møder elevernes uformelle mediebrug og grundlæggende udfordrer vores forestilling om, hvad der er god undervisning i dag. Det er her, den udfordrende generalist har sin helt særlige betydning.

Vi vil derfor omformulere en del af folkeskolens formålsparagraf til, at eleverne skal have »tillid til egne mediemuligheder og baggrund for at tage stilling til og handle i en medialiseret verden«. For os er det et spørgsmål om kultur, medier og læring. Og dermed er bolden givet op til udvikling af et nyt kultur- og læringscenter.