'Hvis børn ikke lærer, hvordan deres liv hænger sammen med livet i resten af verden, giver vi dem en forkert uddannelse. I dag er det globale ikke noget, man kan skille ud og gemme til særlige forløb. Det skal være en del af al undervisning. For børnene skal leve i en multietnisk fremtid, hvor de er tæt forbundet med resten af verden. Vi så det med 11. september, hvis vi ikke vidste det før. Men vi ser det også hver dag på en meget mindre dramatisk måde i hverdagen. De multietniske byer, den teknologiske udvikling, varerne i butikkerne, tv og internettet'.

Sådan mener den engelske lærer, Scott Sinclair, som er koordinator i et netværk af lærere i Birmingham. De arbejder med at integrere den globale dimension i skolernes almindelige undervisning. 'Tide', hedder projektet, som startede i 1975, har syv ansatte og konstant 150-200 grupper lærere, som arbejder med at inspirere hinanden i undervisningsforløb og skabe materiale, der kan bruges i skolernes planer. Scott Sinclair er uddannet geografilærer, og organisationen Tide, Teachers in Development Education, er en selvejende organisation, som er finansieret af det engelske udviklingsministerium.

Scott Sinclair lyser som en typisk ildsjæl. Han er på besøg hos ulandsorganisationen Ibis i København og sidder på et lille kontor og fortæller. I rivende fart diskuterer han med sig selv, fægter med armene og trækker det ene hæfte op af tasken efter det andet for at illustrere sine pointer. Men hans og hans kollegers arbejde handler om alt andet end ildsjæle.

For dem handler det om, at også ganske almindelige lærere, som har familie og ikke kan lægge en bunke fritid i arbejdet, også kan skabe en undervisning, der får børnene til at tænke over, at de er en del af en meget stor og kompleks verden. Midlet er at få integreret det globale i for eksempel læseindlæring.

Metoden er små arbejdsgrupper, som Tide støtter, men som lærerne ellers selv står for. De arbejder på mange forskellige niveauer med at få globalisering ind i undervisningsforløb, som passer ind i læseplanerne. Lærerne udvikler for eksempel små hæfter med undervisningsforløb, der er fyldt med ideer og tekster, som er lige til at gå om bord i. Nogle tager af sted på rejser til fjerne lande. Andre projekter foregår udelukkende på skolerne i arbejdstiden.

Multietnisk by

En af de største succeser er en lille bog til de yngste børn.

'Begynd med en historie' hedder den. Her har lærerne samlet ideer til, hvordan man kan bruge børnebøger og historier fra hele verden til at lære børn at læse. Samtidig kommer de ved hjælp af tegninger og rollespil til at arbejde med følelser, konflikter, miljø, forskellighed og at fortælle historier. Da historierne afspejler mange forskellige lande og kulturer, bliver det en naturlig del af undervisningen. Birmingham er en af Englands mest multietniske byer med store gamle industrikvarterer.

'I Birmingham har vi mange etniske grupper. De største kommer fra Irland, Pakistan, Indien og de Caraibiske Øer. Hvis man tæller alting med, er der nok op mod hundrede. Det betyder, at det giver mange gevinster for lærerne at bruge historier fra hele verden til at arbejde med temaer, som er fælles for alle børn. Den bog er blevet en stor succes. Og det skyldes, at den tager et af de højest prioriterede områder, læseindlæring, og kombinerer med den globale dimension. Vores mål er, at arbejdet med det globale skal give noget ekstra værdi til det, som lærerne alligevel arbejder med. Det er derfor, vi kan få det til at lykkes. Lærerne kan bruge det direkte i undervisningen', fortæller Scott Sinclair.

Grupperne afprøver selv materialet undervejs - i deres egen undervisning. Det er livlige hæfter og bøger, tegninger, foto-bøger, rollelege og spil. Det er processen, debatten i gruppen, spørgsmålene og udviklingen i gruppen, der er det væsentlige, siger Scott Sinclair. Ikke det færdige materiale. Men det hjælper processen, at gruppen arbejder frem mod et mål. Og så kan andre få glæde af det bagefter.

For de ældste elever er der for eksempel i en bog om Birmingham og resten af verden tegnet et kæmpemæssigt kort, hvor byen ses i sammenhæng med resten af verden. Det får spørgsmål som varerne i butikker og arbejdsmarkedet i den tredje verden til at dukke op. Eller spørgsmål om, hvor mange religioner der er i byen - og i verden. Teknologisk udvikling i resten af verden og jobudvikling i Birmingham kædes også sammen.

Det drejer sig om at stille en række spørgsmål, som får eleverne til at reflektere.

'Vi er så vant til, at undervisning er noget med, at læreren skal lære eleverne noget, læreren kan. Når det handler om den globale dimension, er det ofte sådan, at ingen kender svarene på spørgsmålene. Heller ikke de voksne. Det er jo ofte os, som har det sværest med den meget komplekse verden. Børnene er vokset op i den', smiler Scott Sinclair.

En succes

Tide har vist sig at være i stand til at bringe den globale dimension ud over ildsjæle-niveauet. Selv om det engelske skolesystem har det svært.

'Lærerne i England er jo under et meget stort pres. Der er centrale, nationale læreplaner. Der skal testes og leves op til en masse krav. Desuden er der jo lærermangel, så det er svært for mange lærere at få tid til at deltage i ret meget ekstra arbejde. Det gælder også, selv om vi kan skaffe penge til en vikar. Ofte er der ingen god vikar, og så bryder lærerne sig ikke om at tage af sted. Alligevel oplever vi en stor entusiasme fra mange lærere - ikke alle - for at arbejde globalt'.

'Vi oplever, at de bruger arbejdet i grupperne til at styrke deres motivation og bruge deres kreative sider. Det er jo heller ikke sådan, at vi sidder og er totale alvorsmænd hele tiden', siger Scott Sinclair og krøller munden op i et stort smil.

hbjorgensen@dlf.org

11. september i det globale kompas

Lærerne arbejder med en slags kompas med fire dimensioner, der skal lægges ned over det emne, som man gerne vil arbejde med: Det er natur, økonomi, sociale forhold og politik. I et hæfte om virkningerne af 11. september får det en række spørgsmål til at dukke op. Når det handler om natur, lyder de for eksempel: Hvad er virkningen på miljøet i Afghanistan, USA og Pakistan? Var World Trade Center et symbol på den vestlige verden? Vil 11.

september få USA til at arbejde mere eller mindre for internationale miljøkonventioner?

Økonomi: Hvad vil 11. september betyde for rejse- og turistindustrien?

Hvordan virker 11. september på mennesker, der arbejder på postkontorer og i politiet? Sociale spørgsmål er for eksempel: Hvad vil de nye antiterrorismelove betyde for menneskerettighederne i England? Hvilken virkning har det på folks personlige følelser og opfattelse af, hvor de hører til? Og på det politiske område lyder et spørgsmål for eksempel: Hvad betyder begivenhederne for Englands politik i Mellemøsten?