Efter i flere uger at have slået ildevarslende revner krakelerede ordet »trivsel« tidligt tirsdag morgen. Et øget pres udefra menes at have ledt til den endelige kapitulation, idet »trivsel« på det seneste er blevet pålagt at skulle rumme flere betydninger, end man kan kræve af et enkelt ord. Samtidig er det aldrig rigtig blevet taget alvorligt, fordi »trivsel« lyder så hyggeligt og nuttet, nærmest som et forfjamsket kæledyr i slægt med »tjavs« eller »pjevs«.

Under pandemien har flere politikere henvist halvhjertet til »børns trivsel«, men de har fået udtrykket til efterhånden at dække alt fra almindelig dagsform til alvorlige diagnoser. Og tirsdag gik den så ikke længere. Med et pludseligt smæld bristede lille »trivsel« og efterlod spredt omkring sig blandt andet ensomhed, træthed, tristhed, ondt i maven, stress, angst og depression.

Håbet er nu, at hændelsen omsider kan få politikeres øjne op for, at børn er forskellige og skal hjælpes forskelligt. I hvert fald er det ikke længere muligt bare at proppe det hele ind i samme lille undseelige ord, som ingen rigtig tager alvorligt alligevel - for »trivsel« er gået i stykker.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.