Ethvert forsøg på at eliminere »den sociale arv« er vel prisværdigt, hvor håbløst og umuligt det end måtte være (»Nyt forsøgsprogram skal bryde social arv i og uden for skolen«, folkeskolen.dk den 10. marts, redaktionen).

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at intelligens i høj grad er arveligt, og det modsatte er det desværre også. Det er i al sin korthed, hvad den sociale arv er. Først og fremmest en ganske almindelig arv. Nu foreslår undervisningsministeren, at man danner nogle små hold og sætter en lærer til at undervise dem. Det minder jo lidt om Odense, hvor man nedlagde sporvognene og efter nogle år begyndte at diskutere for endelig at vedtage, at man skulle investere i en letbane, der jo er det samme som en sporvognslinje med moderniserede sporvogne. Her er blot tale om, at man inkluderer et antal elever, fordi de var for dyre, og så bagefter kommer man i tanker om, at de nok alligevel lærte bedre på et lille hold. Tanken er rigtig, men er det nu også alt det postyr værd? Tror man virkelig helt alvorligt, at eleverne bliver dygtigere, fordi man indfører de samme forhold, som de havde før inklusionen? Jeg ønsker held og lykke med forsøget. Det er altid glædeligt, når nogen bliver klogere. Men det ville nok være bedst, hvis det var eleverne. Men som jeg har skrevet før: Arven, også den sociale, som i øvrigt er den samme, kan man ikke ændre.