”Okay, 3.g, lyt lige engang. Da jeg satte banen op, tænke jeg, at den bliver svær, måske også for svær, men I var så gode. Ikke bare til at nå fra a til b, men også til at samarbejde og hjælpe hinanden”.

Jens Gydesen, udeskolevejleder på Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej, er i fuld gang med at give de 22 elever fra 3.g respons på dagens øvelse. Klassen er i gang med tredje omgang af et udeskoleforløb, der skal højne trivslen i klassen, øge kommunikationen blandt eleverne og træne dem i større selvregulering.

Seks torsdage i streg fra klokken 9.30 til 13.00 er klassen og deres lærer Hanne Møllegaard af sted på udeskole. I dag er de på natur- og vildtreservatet Nørrestrand, der ligger 25 minutters gang fra skolen, og de har følgeskab af årgangspædagog Tina Lundvig.

Solen skinner fra en skyfri himmel efter nogle dage med regn, og Jens Gydesen har anlagt en rebbane på den stejle skrænt – op og ned mellem træer, grene og stubbe.

Eleverne har været delt i fire grupper med fem eller seks elever i hver. Bundet sammen med et reb – og med to i hver gruppe med bind for øjnene. Rækkefølgen skulle grupperne selv blive enige om.

”Nogle blev lidt bange, lidt utrygge, men det er helt okay, for vi er forskellige. Når en af jer skred ud, fik I vedkommende tilbage igen. I var rigtig gode til at snakke sammen, og havde I ikke gjort det, havde I ikke gennemført banen”, roser Jens Gydesen.

Hierarkier viskes ud

Selv kalder udeskolevejlederen forløbet for teambuilding i børnehøjde, og ud over de forskellige samarbejdsøvelser, der helst skal smitte af på miljøet i klassen, vægter han altid det frie rum. Muligheden for at udforske naturen; finde insekter, studere vandhuller, og i dag fortsætte hulebyggeriet fra sidste uges udeskole.

”Når man kommer væk fra skolens matrikel, er børnene bare anderledes. Roller og hierarkier i klasser bliver visket ud. Samtidig er her nærmest en uendelig legeplads med væltede træstammer, mulighed for at klatre i træer, bygge huler og være nysgerrig på naturen, så jeg har aldrig oplevet en fysisk konflikt på udeskole”, fortæller Jens Gydesen.

Skolen bruger også udeskole til praksisnær undervisning i blandt andet natur/teknologi og deciderede faglige løft i dansk og matematik. Ifølge Jens Gydesen kan alle fag flyttes ud i naturen, og for eleverne er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt.

Elevernes undren og nysgerrighed er ofte drivkraften for læring i udeskolen. Som når en 4. klasse i natur/teknologi opfører små mekaniske vandrensningsanlæg ved Nørrestrand Sø, eller en 3. klasse i matematik bygger højbede og udarbejder tegning i 1:20-størrelsesforhold, finder ud af det nødvendige antal brædder og jord og selv måler op og saver.

”Det praktiske giver simpelthen en større forståelse for det faglige og en højere motivation”, siger Jens Gydesen.

Koncentrationen og evnen til at fastholde opmærksomhed er to basale og altafgørende elementer for at lære, og begge dele er ofte nemmere i naturen, mener han.

Faglige løft i udeskoleregi aftaler skolens lærere typisk med matematikvejledere eller danskvejledere i skolens pædagogiske læringscenter. Senest har Jens Gydesen kørt et forløb i 2. klasse med en lille gruppe elever, der havde udfordringer med 10’er-venner og talrækken.

”Når klassen har matematik, tager jeg den gruppe med ud på skolens udeområde og underviser i nogenlunde det samme indhold som i klassen, bare på et lidt lavere niveau og langt mere praktisk. Med stafetter og flere sanser i brug, så de både ser, skriver og mærker tallene fysisk”, forklarer Jens Gydesen.

På den måde bliver det nemmere for eleverne at forstå det matematiske, og i stedet for at sidde inde i klassen og lide gentagne nederlag får de nogle succesoplevelser sammen med andre af klassens elever på samme niveau.

Det praktiske giver simpelthen en større forståelse for det faglige og en højere motivation."

Jesper Gydesen, udeskolevejleder

Kræver noget af lærerne

Siden 2016 har udeskolen på Horsens Byskole været sat i system. I dag har 0. klasse en ugentlig udeskoledag – de første måneder udelukkende med fokus på trivsel, efterfølgende med både matematik og dansk. Men alle klasser til og med 9. årgang kan booke Jens Gydesen og få udeskole på skemaet i alle fag.

Lige nu er det primært lærerne til og med 4. klasse, der benytter sig af muligheden. Og lærerne har da også skullet vænne sig til at lægge ansvaret for undervisningen over til en udeskolevejleder.

”Det sker ikke så ofte længere, men tidligere hørte jeg tit kommentaren: ’Skal I på skovtur? Men det er ikke en skovtur. Det er et undervisningsrum, som alle kan gøre brug af, men det kræver også, at lærerne giver lidt los og kommer ud af deres komfortzone”, siger Jens Gydesen.

Thomas Dahl Johannsen er en af de lærere, der ofte sætter udeskolen på skemaet. Han underviser primært i matematik, idræt og natur/teknologi – lige nu på 2. og 4. årgang.

”Jeg har snakket med Jens om, at vi skulle lave noget fagligt løft i matematik på 4. årgang, men det kan være lidt svært at få det til at gå op i forhold til skema, så endnu er det ikke lykkedes, men jeg har brugt ham flere gange til trivselsforløb og i natur/teknologi”, fortæller Thomas Dahl Johannsen.

Ifølge ham gør udeskole eleverne mere nysgerrige, fantasien kommer mere i spil, og det gør noget positivt ved klassens læring.

”Alene det at komme ud af klasseværelset gør noget godt, og så kan eleverne godt mærke, at Jens har arbejdet med det her i mange år. Han har en kæmpe ballast, stor viden og entusiasme, som smitter af på eleverne”, siger Thomas Dahl Johannsen.

Også Hanne Møllegaard, der primært underviser i matematik og musik i 3.g og på 4. årgang, gør tit brug af udeskolevejlederen.

”Lige så snart der er højt til loftet, sker der noget med børn, og udeskole kan både være med til at ændre dynamikker i en klasse og få elever til at vise nogle andre sider og vokse fagligt, og Jens kan bare se nogle andre muligheder, end vi lærere kan”, mener Hanne Møllegaard.

Begge lærere er enige om, at det er en kæmpe fordel, at skolen har sin egen udeskolevejleder som en intern ressource i huset. Både fordi adgangen til samarbejde er forholdsvis nem, og fordi eleverne kender Jens Gydesen i forvejen.

”Allerede fra udeskoleforløbene i 0. klasse kender eleverne ham, de har rutiner inkorporeret. De ved for eksempel, at de altid skal gå bag hans trolley ’Rullemarie’, og den genkendelighed giver tryghed for eleverne”, siger Thomas Dahl Johannsen.

Klangbund for læring

For afdelingsleder Dorthe Mølgaard Mathiasen handler det ledelsesmæssige fokus på udeskole om, hvordan man både øger klassetrivslen, skaber sunde relationer og øger motivationen for læring.

”Udeskole kan give gode oplevelser, skabe motivation og få eleverne til at overskride egne grænser og se hinanden på nye måder. Og alt det bliver en klangbund for læring”, mener hun.

Som nabo til det gamle statsfængsel i Horsens ligger skolen i et skoledistrikt med en meget blandet elevgruppe.

10 gode grunde til udeskole

Udeskolevejleder Jens Gydesen har opstillet ti grunde til, at en skole skal arbejde med udeskole:

1. Bedre faglighed

2. Bedre læring

3. Enkel og dynamisk undervisningsdifferentiering

4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø

5. Bedre sundhed

6. Bedre motorik

7. Læring ad flere kanaler

8. Bedre social forståelse

9. Bedre forankring i lokal­området

10. Flere virkelige oplevelser

”En del af vores børn kan ikke få hjælp hjemme til deres skolearbejde, så vi skal passe på, at vi ikke tager læringsmotivationen fra dem. Derudover er vi meget optaget af chancelighed og den gode anderledeshed, og her er udeskole en af vores indsatser”, fortæller hun.

Eleverne på dagens tur til Nørrestrand er i hvert fald ret godt tilfredse med at være på udeskole. Også selv om rebbanen i det glatte og ujævne terræn var både hård og svær at gennemføre, og enkelte elever lige skulle overgive sig helt og aldeles uden omtanke for, at deres tøj og helt nye, hvide Fila-sneakers blev smurt ind i mudder.

Næste torsdag skal 3.g på udeskole igen. Denne gang ved den skovbevoksede bakke Løvhøj ved Hansted Å.

Her inddeles eleverne i nye grupper, og hver gruppe får en værktøjskasse med sav, økse, kniv, håndboremaskine, ståltråd og snor. Sammen skal de finde materialer og bygge et lille skib, der skal søsættes i åen, og så går eleverne langs Hansted Å hjem til skolen.

”Igen handler det om at samarbejde og om at hjælpe hinanden, og igen er håbet, at det gode samarbejde transformerer sig hjem til skolen og ind i klassen”, siger Jens Gydesen. ˟