Fra tid til anden bliver vi som undervisere gjort opmærksom på de problemer, der kan være forbundet med at basere vores arbejde på (gratis) læremidler fra andre kilder end de traditionelle udgivere. Nærværende webbaserede materiale er udarbejdet i DTU-regi, hvilket som udgangspunkt skulle borge for en formidling af (den nyeste) viden.

En nøjere undersøgelse af de blot fire kapitler peger da også klart på, at de faglige ambitioner er høje. Sammen med de meget kyndigt udarbejdede lærer- henholdsvis elevvejledninger/opgavehæfter udgør ”bogen” således et omfattende teoretisk såvel som praktisk pensum i – ja, i hvad? Materialets udgiver slår på undervisningen i de såkaldte STEM-fag; i så fald bevæger vi os nok mest inden for science (i grundskolesammenhæng naturfagene geografi, biologi og fysik/kemi) og i mindre omfang mathematics.

Det første kapitel kommer omkring mikroorganismer ”på godt og ondt” med særligt fokus på antibiotikaresistens. Det følgende kapitel beskæftiger sig med de udfordringer, der måtte være i forbindelse med drikkevandsforsyning og spildevandshåndtering i megabyer. Dernæst følger kapitlet, der blandt andet skal give eleverne indblik i, hvordan det kan vare adskillige år, før en kur mod en bestemt sygdom faktisk ”når ud” til de berørte patienter. Sidste kapitel handler om medicinsk billeddannelse – altså hvordan virker de scannere og andre apparater, der på forskellig vis indgår i diagnosticeringen af sygdomme?

Og så er det ærgerligt, at de respektive forfattere ikke når helt i mål med den skriftlige formidling. Det er specielt galt i introduktionen, der ligefrem bugner af stave-, sprog- og kommafejl; men også de enkelte kapitler udviser mangler i så henseende. Citat: ”Et af de helt store punkter for at få et virksomt stof ud på markedet og gøre gavn for patienterne er at få produceret det i store nok mængder og være i stand til at pakke det virksomme stof ind så det kan nå hen til det sted i kroppen det skal gøre gavn”. Dét duer altså ikke, uanset om vi her læser et eksempel på tilstræbt talesprog, et forsøg på at ramme 8. og 9. klasses formodede sproglige niveau – eller om der fra forfatterside ”blot” er tale om manglende evne/vilje til at videregive viden i et stringent og læsbart skriftsprog.

Kan man imidlertid se ud over sådanne omstændigheder, er der som nævnt nok at tage fat på. I praksis ville jeg foretrække at printe fire særskilte opgavehæfter ud til eleverne og lade dem læse teorikapitlerne på computerskærmen.