Enstavelsesord og et blik rettet stift mod gulvet er stadig den foretrukne kommunikationsstrategi for elever, der sidder til skole-hjem-samtaler. Det bekræfter flere observatører. At det ofte kun bliver til tilkendegivelser som »jah«, »narjh«, »mmmåske«, »m-mh« og, hvis bølgerne går højt, småytringer som »fint nok«, »kan godt være« og »ved ikk' rigtig« undrer flere lærere og skoleledere:

»Altså, det er jo simpelthen et af den her generations primære kendetegn, at de elsker at være i centrum. Mig, mig, mig - ikke? Og her har de så hele femten minutter uafbrudt uden pause, vartet op med Bastogne-kiks og frisk vand på kanden, hvor helt op til fire voksne mennesker har viet deres dyrebare tid til simpelthen udelukkende at beskæftige sig med netop dem. De sidder jo midt mellem far og mor og to lærere - bogstaveligt talt som blommen i et æg! Og hvad kan de så mande sig op til at fremstamme i den situation? Ing-en-ting! Næh nej, det er de da sandelig for fine til åbenbart«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.