40-årige Evrim Özdemir lo, da hun blev fyret.

Ikke fordi det var sjovt at se sit navn på en liste over offentligt ansatte, der blev fyret med øjeblikkelig virkning, men fordi meningsløsheden skyllede ind over hende som en desperat tåge af lattergas. Præsident Recep Tayyip Erdoğans massefyringsrunde var kun en af mange. Når en ny liste bliver offentliggjort, dukker et firkantet skilt op på de tyrkiske nyhedskanaler, og lærer Evrim Özdemir joker med sin mor om, at det ildevarslende ikon snart erstatter det blodrøde tyrkiske flag.

»Kun med humor kan man overleve de tyrkiske tilstande«, siger hun.

Inden vi vender tilbage til Evrim Özdemir, der også er uddannelsesvejleder, så lad os se på, hvad der er sket siden kupforsøget i juli, hvor op mod 300 blev dræbt.

Massefyringerne er kommet i bølger i Tyrkiet - især efter sommerens blodige uroligheder. Ofrene er offentligt ansatte, som regeringen påstår er i ledtog med terrororganisationer eller spillede en rolle i kupforsøget. Lige nu støtter den tyrkiske lærerforening Eğitim Sen omkring 1.500 medlemmer, der har fået frataget deres autorisation som lærer. De har også fået inddraget deres pas, og de er bandlyst fra det offentlige. For at vise solidaritet har en repræsentant fra Danmarks Lærerforening med en delegation fra flere europæiske lærerforeninger besøgt Eğitim Sen i Ankara. Turen var arrangeret af den europæiske og den internationale sammenslutning af underviserorganisationer, Etuce og Education International.

Alle og ingen er skyldige

I ly af landets undtagelsestilstand bruger præsident Erdoğan befolkningens frygt til at udrense landet for alle, han er uenige med eller bange for. Det siger Eğitim Sens formand, Kamuran Karaca.

Over 100.000 offentligt ansatte er siden kupforsøget i juli blevet fyret, hvoraf 33.065 arbejder i undervisningssektoren. Det kur-diske parti PKK er af både Tyrkiet og EU registreret som en terrororganisation, og det prøver præsident Erdoğan at nedkæmpe. Han slår derfor ned på foreninger, der som Eğitim Sen er venstreorienteret, har mange kurdiske medlemmer og støtter retten til undervisning på kurdisk i skolen.

Det fortæller formanden for Eğitim Sen, Kamuran Karaca.

»Presset på os er øget siden kupforsøget, selvom vores forening intet har med det at gøre. Men regeringen prøver at få det til at se sådan ud, bare fordi vi bruger vores demokratiske rettigheder. Nu bruger de undtagelsestilstanden til at fyre så mange af vores medlemmer, som de kan«, siger Kamuran Karaca, der fortæller, at han gentagne gange har prøvet at få svar fra regeringen på, hvordan og hvorfor fyringslisterne bliver sammensat, men uden at få noget meningsgivende svar.

Det eneste, lærerne får at vide, er, at de støtter bevægelser, der truer den nationale sikkerhed, og at fyringerne skal ses i sammenhæng med undtagelsestilstanden. I mange tilfælde må lærerne selv fortælle deres skoleledere om, at de altså ikke kommer tilbage til klasseværelset.

Lærerne bliver sortlistet

Solen stod lavt ind ad vinduerne på Batuhan Skole i Ankara den 29. oktober 2016, da dagsordenen for aftenens forældremøde var ved at være færdig. Den 40-årige uddannelsesvejleder Evrim Özdemir, nogle kolleger og forældre røg en gå hjem-cigaret og drak lidt rødvin, og forældremødets seriøse samtaler blev erstattet af høje grin og afslappet sludren. Evrim Özdemirs ringetone afbrød hyggen.

Hendes veninde fortalte, at regeringen havde offentliggjort et nyt dekret, og om Evrim Özdemir ikke lige skulle tjekke, om hun var på listen. Tusindvis af navne stod på listen, og Evrim Özdemirs var ganske rigtigt et af dem.

Det er nu ni måneder siden, Evrim Özdemir blev fyret med beskyldning om at støtte op om terrororganisationer, og hun er stadig arbejdsløs.

»Jeg kan heller ikke få job i den private sektor, for arbejdsgiverne kan mærke presset fra Erdoğan og er nervøse for, hvem de rekrutterer. Så lige nu lever jeg og min søn på den forsørgelse, som fagforeningen kan give«, siger Evrim Özdemir, der fortæller, at foreningen giver cirka 3.700 kroner om måneden, to tredjedele af hendes tidligere løn.

Det er uvist, hvor længe Eğitim Sen kan opretholde den forsørgelse, lyder det fra foreningen. For de mister cirka 2.000 medlemmer om måneden, sandsynligvis fordi lærerne frygter at være de næste på fyringslisten.

Da Evrim Özdemir fortalte sin skoleleder, at hun var fyret, blev han chokeret.

»Jeg fik intet andet information om, at jeg var blevet afskediget, ud over at mit navn var på listen. Da jeg så det, lo jeg, fordi det hele er så grotesk. Min chef vidste ingenting og blev rigtig ked af det. Heldigvis har jeg gode venner og håb, og så kan man nå langt«, siger Evrim Özdemir.

Regeringen skal selv behandle sagerne


Education International og Etuce arrangerede delegationen, der besøgte lærerne i Ankara i sidste uge. De har oprettet en fond til støtte for Eğitim Sen, som Danmarks Lærerforening har doneret 10.000 euro til. Så sent som den 7. februar blev et nyt »fyringsdekret« offentliggjort. 2.585 folk i undervisningssektoren blev fyret. Heriblandt Eğitim Sens generalsekretær og cirka 500 medlemmer. Hovedstyrelsesmedlem Niels Lynnerup, der var af sted på DLF's vegne, mener, at situationen er ude af kontrol.

»Sidste gang jeg besøgte Ankara, stod det skidt til, og det har bestemt ikke været opløftende denne gang. Lærerne er forment adgang til at søge job i det offentlige, de har ingen ret til offentlig forsørgelse, og da passet bliver inddraget, kan de heller ikke rejse væk for at overleve. Hvis du bliver fyret i Danmark, er det slemt, men hvis du bliver fyret i Tyrkiet, er det katastrofalt«, siger Niels Lynnerup.

Alle disse fyringer sker som led i den undtagelsestilstand, som Erdoğan har bestemt. Ansøgninger om at appellere beslutningen om fyringer bliver afvist af retten, som siger, at man ikke vil foretage sig noget, før landet er i ro igen. Efter massiv kritik har regeringen nedsat en kommission på syv embedsfolk, som er sat til at gennemgå de over 100.000 fyringssager. Det vil tage år, vurderer både Eğitim Sen-formanden og den europæiske direktør for Etuce, Susan Flocken.

»Det her er på ingen måde gode nyheder. Vi taler om syv mand, der skal gennemgå over 100.000 sager, og de er udpeget af Erdoğan selv. Jeg kan desværre ikke forestille mig, det her vil foregå fair og ordentligt. Lærerne har ikke udsigt til at få deres job igen foreløbig - hvis nogensinde«, siger Susan Flocken.

»Heldigvis er fængslerne fulde«

Evrim Özdemir er tidligere blevet anholdt for at deltage i kvinderettighedsaktivisme. Her blev hun anklaget for at støtte antidemokratiske kurdiske bevægelser. Evrim Özdemir har ikke kurdisk baggrund, så anklagen er for hende fuldstændig meningsløs.

»Jeg er ikke engang kurder, så jeg ser Erdoğans anklager som et skalkeskjul for, at han i virkeligheden er bange for alle demokratiske bevægelser, og den frygt er virkelig taget til efter kupforsøget. Men jeg giver ikke op, jeg vil blive ved med at bruge min ret til at ytre mig og stå op om de ting, jeg tror på«.

Evrim Özdemir, der har let til smil, understreger tragikomikken ved sin situation.

»Jeg burde nok være mere bange, men jeg tror ikke, det kan blive meget værre. Heldigvis er fængslerne helt fulde«.