Uskolet
Veteranerne fra kommakrigen – behandler vi dem ordentligt?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En gammel diskussion er blusset op igen: Behandler vi dem ordentligt - de mænd og kvinder, som efter udstationering i kommakrigen vender hjem fra kampzonerne, ofte med ar på sjæl og sprog?
Mange af dem, som frivilligt har valgt at drage i kommakrig, har oplevet voldsomme angreb. Flere har været i direkte krydsild og er blevet kaldt alt fra pedanter og nørder til fjolser og sprogfascister. Men kan vi så være bekendt at kalde deres indsats for »ligegyldig« eller »spild af tid«, når de vender hjem? Flere og flere mener, at vi bør anerkende disse mennesker som helte, der har ofret sig for at forsvare de værdier og pausetegn, som vore forfædre har nedfældet i Danmarks Riges Retskrivningsordbog og kæmpet for gennem generationer. De mener, at vi i det mindste bør indføre en national flagdag for de danske veteraner fra kommakrigen.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.