Ved gentagende gennemlæsninger af udkast til forslag til lov om ændring af folkeskoleloven breder mismodet sig.

Lad mig derfor lige slå fast, at mit indlæg ikke handler om, at vi ikke vil have faglighed eller er imod forandringer.

Men der er altså nogen i dette land, der helt alvorligt mener, at overvågning, kontrol, obligatoriske test og nationale sammenligninger, der i skøn forening udgør et bureaukrati af rang, er det fundament, vi skal bygge skole på. I Grundtvigs fædreland, som vi plejer at kunne sige med en vis stolthed. Det kan vi ikke mere.

Stormødet i Odense den 30. januar fik en ganske pæn mediedækning. Vi undgik dog ikke at få gentaget Bertel Haarders efterhånden stereotype udsagn fra kongressen om, at vi ser spøgelser, men der var også opløftende indlæg. Til dem hører et af Lars Kolind, som det ganske land lærte at se op til, da han som direktør for Oticon blev kendt for at udvikle sin virksomhed effektivt ved at inddrage medarbejdernes kompetencer. Den 31. januar fortæller han i Berlingske Tidende, at han ikke er begejstret for forliget, fordi det er udtryk for snævert fagligt skolesyn, hvor det, der er brug for, er et helhedssyn på børns og unges udvikling.

Han efterlyser de videnbaserede virksomhedsledere i debatten og konstaterer, at det kun kan være de traditionelle industriledere, der alligevel er borte om ti år, der kan være tilfredse med det snævre skoleforlig.

Samtidig stiller Lars Kolind et eksistentielt spørgsmål, nemlig om vores liv ikke bliver fattigere, hvis det kun er det faglige, der tæller.

Det fremlagte lovforslag vil gøre skolelivet fattigere - det sikrer ikke Danmark en plads i eliten som en af verdens rigeste nationer - politikerne bør lytte til andre end sig selv.

Selvfølgelig påstår forligspartierne, at kreativiteten i folkeskolen ikke vil blive nedtonet, blot fordi børnene skal have udleveret elevplaner med deres testresultater og anvisninger på, hvordan de kan oppe sig til fremlæggelsen af næste elevplan. Men de tager fejl.

En engelsk matematikprofessor, der har været med til både at udarbejde test og evaluere virkningerne, fortalte på en konference i efteråret, at urealistiske faglige mål for skolen gør lærerne kyniske i bestræbelserne for at få testresultater, der kan gøre dem fri for anklage, og at elever, der ikke kan leve op til forventningerne, får det dårligere og dårligere med skolen og med sig selv.

Sådan en skole vil vi ikke have indført, hverken i stort eller lille format.

Det er vores entydige budskab til politikerne. Virker det ikke, så vender vi selvfølgelig tilbage til vilkårene for den nye virkelighed, vi skal arbejde i.