I Venstre glæder vi os over det netop indgåede brede folkeskoleforlig. Forliget indebærer en ny formålsparagraf, som sætter fokus på, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem på deres videre tilværelse, og et nødvendigt fokus på videre uddannelse. Der er plads til dannelse og uddannelse. Målet er, at eleverne når de mål, som er sat for fagene, og at de senere kan klare en uddannelse. Vi afsætter midler og plads til flere timer i dansk og historie, hvilket er en indiskutabel forbedring. Vi sætter yderligere fokus på det enkelte barns udvikling med elevplaner, som kan bruges i samarbejdet med forældrene. På baggrund af nationale test udarbejdes en national profil. Det betyder, at vi får bedre grundlag for at se, hvad der virker. Samtidig præciseres kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen, hvilket har været meget efterspurgt, og så oprettes et uafhængigt råd. Forliget har affødt mange positive reaktioner, men DLF er imod. Kritikken er forfejlet. Vi indfører ikke et »test- og kontroltyranni«, men et sikkerhedsnet under barnet. Målet er straks at opdage huller i barnets læring, ligesom trinmålene er en daglig hjælp i skolen. Resultaterne medvirker til, at kommunalbestyrelserne kan støtte skolen, ligesom skolen kan bruge resultaterne til at påpege behov og udfordringer. DLF kritiserer også, at kommunalbestyrelsen skal »genoprette kvaliteten«, hvis noget er gået galt, ja, hvad skulle man dog ellers. Hverken skoler, elever, lærere eller forældre kan leve med utilfredsstillende kvalitet i folkeskolen. Folkeskolen er et væsentligt fundament for vores samfund, den er arbejdsplads for tusindvis af mennesker, og den er børnenes hverdag, så den skal da være så god som muligt Det medvirker forliget tid.