At Bertel Haarder ikke sover, må efterhånden være bevist. Der har næppe tidligere været en undervisningsminister, der har været så produktiv. Vi almindelige dødelige, som trods alt skal have seks-syv timers nattesøvn, har i hvert fald mere end travlt, når vi forsøger at følge med. Den nye aftale om ændringer af folkeskolen er seneste eksempel på Bertels utrættelighed. Her er historiefaget i den grad kommet frem.

Det kan naturligvis kun glæde en historielærer, men der må også være enkelte alarmklokker, som ringer.

Nu skal vi gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Der er næppe nogen, som synes, det er en dum idé, men at det ligefrem skal stå i formålsparagraffen, er måske lige i overkanten. Nogen vil sikkert råbe nationalisme, men det er et andet diskussionsoplæg.

Historie skal også have en kanon. Det manglede da bare, musik og film har allerede fået en. Det er her, mit historielærerhjerte slår et par slag over. 25-40 væsentlige historiske begivenheder skal med i kanonen. Men hvilke? Bliver det samarbejdspolitikken med tyskerne under Anden Verdenskrig eller de danske sabotageaktioner, som skal med? Nederlaget i 1864 eller Kalmar-unionen? Og hvad med det stockholmske blodbad? Hvor skal lokalhistorien være? Kan elever med indvandrerbaggrund bedre få udviklet deres identitet, når de ved, at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219? Godt det ikke er mig, der skal udarbejde en sådan kanon. Men det er heldigvis eksperter, forskere og eventuelt embedsmænd, som skal udarbejde anbefalingerne til, hvordan historiefaget kan styres. Kunne man forestille sig, at der kunne »gå politik« i en sådan kanon?

Historie er i Bertels regeringsperiode også blevet til et prøvefag. Problemet er blot, at ingen ved (jo, måske Bertel), hvordan den eksamen skal foregår.

Så kære Bertel. Hvis du læser dette, kan du så ikke snart give os information om, hvordan prøven skal foregå? Vi underviser naturligvis efter Fælles Mål, men det ville være dejligt, hvis vi kunne forberede eleverne på prøveformen. På den måde ville vi, måske, kunne overhale både Uganda og Brasilien i Pisa-undersøgelserne.

Forkortet af redaktionen