Dansk Folkeparti ønsker en folkeskole med klare rammer, en folkeskole med klare mål. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti i lang tid har haft et ønske om en ny formålsparagraf for folkeskolen. Den nuværende formålsparagraf gav et forkert indtryk og dermed et forkert udgangspunkt for undervisningen. Det er færdigheder og kundskaber, en skole skal give sine elever, det er målet. Målet er ikke den personlige udvikling eller sociale kompetencer. Men det ene udelukker ikke det andet. Man går i skole for at lære noget, punktum.

At 2.500 lærere møder op i protest imod folkeskoleforliget, gør indtryk. Det gør det altid, når så mange samles om en sag, men der er mange lærere, som er glade for aftalen og for den nye formålsparagraf. Dansk Folkeparti ønsker ikke at genåbne forliget. Vi har fået sat vores fingeraftryk, og det er glædeligt for fremtidens folkeskole. I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor det er skadeligt, at kommunalbestyrelsen skal lægge planer for den lokale skole, og jeg ser ingen problematik i ministerens mulighed for at gribe ind, hvis det i en situation er gået helt galt. Det er et relevant og vigtigt redskab. Ansvaret ligger fortsat hos kommunen og ikke hos staten.

Forandringer skaber altid uro. Men med tiden vil situationen falde til ro, og lærerne vil igen kunne beskæftige sig med deres opgave, at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, at give eleverne kundskaber og færdigheder med henblik på livslang læring.

Jeg understreger, at min kritik ikke er rettet mod lærerne, men mod tidligere tiders uddannelsespolitik. En ny tid kan begynde.