Jeg er helt enig med formanden for de Lærerstuderendes Landskreds, Laust Johan Westtoft, i hans kritik af varetagelsen af faget praktik (Folkeskolen nummer 1-2). Hans kritik handler om manglende uddannelse af praktiklærerne, og at nyuddannede varetager praktik.

Det er et krævende job at vejlede og undervise kommende lærere i den væsentlige del af deres uddannelse, som praktikperioderne er. Derfor er det katastrofalt, at det ofte er tilfældigheder ude på skolerne, der er afgørende for, hvem der får praktikanter. Det er grotesk, at nyuddannede er praktiklærere, når faget praktik handler om erfaringslæring, og ligeledes er det grotesk, at erfarne praktiklærere ikke har en praktiklæreruddannelse.

Det er uforståeligt, at man som praktiklærer, det vil sige seminariets lærer i faget praktik, ikke skal dokumentere erfaring og uddannelse for at varetage den vigtige opgave.

Kravene til en praktiklærer skal være:

Flere års undervisningserfaring, evnen til at reflektere over og udvikling af egen undervisningspraksis, uddannelse i voksenpædagogik og teorier om erfaringslæring. Desuden skal der etableres et tæt samarbejde med læreruddannelsens øvrige faglærere.

Endelig burde det være klart, at man skal ansættes af seminarierne for som lærer at varetage denne opgave ude på skolerne.