Folkeskolen er før blevet gjort til genstand for ambitiøse, digitale interventioner. Ofte har evalueringer konkluderet, at læringsudbyttet har været tvivlsomt, at meget udstyr ender med ikke at blive brugt, og at lærerne stadig mangler efteruddannelse. Hvordan vil det nye teknologiforståelsesinitiativ undgå, at projekter i den skala endnu en gang gavner teknologileverandørerne mere end eleverne, lærerne og forældrene?

Den 5. februar i år præsenterede Jakob Harder og Ole Sejer Iversen gap-analysen "Teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser". I analysen hævdes det, at "teknologiforståelse er på vej som ny faglighed i det danske uddannelsessystem". Det bliver taget for givet, at forsøget med teknologiforståelse på 46 skoler vil lede til en permanent ordning i hele folkeskolen. Analysen indeholder også en vision for efteruddannelse af 40.000 lærere. Hvis anbefalingerne bliver adopteret, vil det få stor indflydelse på folkeskolen.

Intentionerne, der formuleres, er en "fundamental teknologiforståelse" eller en "dybere teknologiforståelse", der kan udmøntes i "kreativ handlekraft om og med digital teknologi" på tværs af den danske uddannelsessektor - fra folkeskole til ph.d.-niveau. Det, der mangler for at kunne nå den vision, er ifølge gruppen bag etableringen af et nationalt videncenter, en fagdidaktik, der løber igennem hele uddannelsessystemet, kompetencegivende undervisningstilbud til undervisere, efteruddannelse og kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale.

Forslaget lægger vægt på en dansk dannelsestradition, som forstås ud fra folkeskolens formålsparagraf stykke 1-3, "hvor skolen blandt andet skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, erkendelse og fantasi, så eleven får tillid til egne muligheder i en skole, der skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Man kan godt blive i tvivl om, hvor reelle de overordnede intentioner i rapporten er. Datalogi fylder meget i analysen, og nogle af kapacitetsgruppens medlemmer repræsenterer også Akademiet for de Tekniske Videnskaber, som på altinget.dk sætter spørgsmålstegn ved selve begrebet "teknologi­forståelse": "Desværre er benævnelsen 'teknologiforståelse' misvisende. Det handler jo ikke om teknologi i bred forstand, og det handler slet ikke kun om forståelse. (…) Som minimum bør det præciseres, at det handler om det digitale. Og forståelse er naturligvis nødvendig, men konkrete kompetencer til at kunne skabe med digital teknologi er mindst lige så vigtige".

At definere teknologi

Som beskrevet ovenfor er manglen på en definition af teknologi, eller en manglende præcisering af, at det er digitale teknologier, man mener, et større grundlæggende problem. Den måde, vi opfatter og definerer teknologi på, har store konsekvenser for, hvordan vi "forstår" den, det vil sige, hvordan vi undersøger og analyserer den, og ikke mindst hvordan vi former den, og hvilke værdier vi designer/udvikler teknologierne efter.

De diskussioner er kun sporadisk synlige i analysen, og den implicitte teori om (digitale) teknologier synes at være, at de udgør et forhold, vi skal skynde os at tilpasse os, fordi der bliver mere af den i fremtiden. Vi vurderer, at der mangler diskussion af en række helt fundamentale spørgsmål:

Er der en fare for, at samfund begynder at tilpasse sig teknologi i stedet for omvendt?

Skal teknologi bare forstås som forlængelse af kroppen/af vores kognitive funktioner, eller former teknologi vores måde at tænke og handle på?

Er digitale teknologier i uddannelse udtryk for intensivering af overvågningskapitalisme?

Bevæger digital teknologi sig autonomt fremad eller af kommercielle eller politiske interesser i forklædning?

Digitalisering er risikabelt

En samlet evaluering af den milliardstore investering (i hardware og kompetenceløft), der er foretaget siden de tidlige 1970'ere, før vi eventuelt fortsætter med kapacitetsopbygningen, ville have svært ved at konkludere, hvad det danske samfund har fået ud af sine digitale investeringer. I hvert fald er resultatet ikke bedre matematikkompetencer, som de fleste forbinder med denne investering og er en central del af de meget omtalte Stem-kompetencer (jævnfør Timss 2019-undersøgelsen).

Mere overordnet kan man hævde, at vi som samfund har anvendt umådelige summer på uanvendelig teknologi, der hurtigt forældes eller aldrig kommer i brug (der er mange eksempler, som desværre fortsat er ukendte for den store offentlighed, for eksempel spiserobotter og robottoiletter). Andre, især fejlslagne it-investeringer, er mere kendte.

Havde man arbejdet med at løfte kompetencer i teknologivurdering frem for bare at kunne betjene eller skabe teknologier, havde dette billede sandsynligvis set anderledes ud.

Vi mener, det er vigtigt, at man situerer initiativet teknologiforståelse langt bedre i relation til historien siden digitaliseringens indtog i uddannelsessystemet. For eksempel konstaterede ITMF-evalueringen ("It og medier i folkeskolen") i 2005, at mange lærere fravalgte digital teknologi, selv om rigtig mange havde taget det pædagogiske it-kørekort. Det er en vigtig observation, der går igen i en række undersøgelser af feltet. Hvordan undgår vi, at forsøg på at møde intentioner med at forstå teknologi fantasiløst udmønter sig i "erhvervelse af teknologi", som kommer til at samle støv eller forringe undervisningen?

En kritisk teknologiforståelse

Vi mener, at en analytisk og kreativ faglighed i høj grad kan løftes af fagene selv og kan udøves og opdyrkes uden eller med minimale investeringer i teknologi. Derudover mener vi, at det digitalt myndiggørende element af fagligheden bør suppleres med en mere kritisk teknologiforståelse i form af:

• Forståelse for dataøkologier, datainfrastruktur, digital bæredygtighed, og hvordan digital infrastruktur vedligeholder bestemte former for magt og privilegier/inkluderer nogle samfundsgrupper og ekskluderer andre.

• Teknologivurdering.

• Algoritmeforståelse.

• Analyser af faktisk brug kontra formodet brug og af ikkeintenderede konsekvenser ved teknologibrug.

Endelig bør digital kapacitetsopbygning altid følges af et tilsvarende fokus på de analoge, sociale og kropslige kompetencer, som ofte er en forudsætning for alle fagligheder (inklusive den digitale), f.eks. ved at kortlægge og frede dem fra kontraproduktiv digitalisering.

Evnen til fordybelse, dyb tænkning og ikkeinstrumentel tænkning er vigtige og tidløse kundskaber for alle fag og alle borgere i et velfungerende demokrati.