Uskolet
Foto: iStock
Kortere skoledage giver børn flere vidunderlige timer foran skærmen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Frejdigt hujende unger på vej med røde kinder i frisk luft på nypumpede cykler til kernesunde foreningsaktiviteter, fantasifuldt inkluderende tagfatlege og nysgerrige fund med fiskenet fra lifligt boblende vandløb i løvskoves lønlige lysninger.
Sådan omtrent blev billedet tegnet, da den såkaldte forligskreds for nylig, i håbet om at øge deres chancer ved det snarligt kommende folketingsvalg, blev enige om at give de mindste klasser kortere skoledage.
Imidlertid viser observationer i … okay, virkelig mange danske hjem, at kortere skoledage som oftest benyttes af børnene til at pleje mere stillesiddende interesser. Indenfor. Foran skærmen. Det får nu partierne bag reformen til at erkende, at fremstillingen af børnenes mange nye, vidunderlige fritimer nok bør underkastes, hvad de kalder en justering.
Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.