Nu taler man om, at privatskolerne sorterer eleverne, så de kun optager de dygtige og velfungerende. De fravælger altså de svage, det være sig fagligt eller socialt.

Privatskoler sorterer elever fra

For cirka 40 år siden havde jeg en oplevelse med en privatskole. Vi tog det dengang ikke videre alvorligt, da antallet af elever, som søgte privatskole, kun androg cirka fem procent af en årgang, hvilket jo betød, at 95 procent gik i folkeskole. Med 95 procent i ryggen mente vi ikke, at risikoen var særlig stor.

Men nu er andelen steget til 15 procent af en årgang, og tallet stiger stadig. Man er på privatskolerne endog begyndt at »sortere« eleverne såvel fagligt som socialt. Oplevelsen, som jeg havde for cirka 40 år siden, skyldtes nok mest den sociale dimension. Jeg havde i klassen to piger, den ene datter af en stor tømrermester og den anden af en banearbejder. Begge søgte optagelse på den private realskole. Datteren af tømrermesteren blev optaget, den anden blev afvist. Det irriterede mig. Jeg ringede til skolen og meddelte dem, at den vragede elev var langt den dygtigste. Samtidig lod jeg forstå, at jeg agtede at offentliggøre skolens afgørelse. Begge elever blev optaget. Om det havde noget at gøre med min »trussel«, ved jeg ikke. Men det ligger som sagt 40 år tilbage i tiden.

At man nu skal opleve, at eleverne bliver sorteret, gør, at man begynder at tænke. For nu udgør antallet jo ikke mindre end 15 procent af en årgang, og tallet vedbliver at stige.

Det har altid været lettere at undervise velfungerende elever, og samtidig får man jo bedre resultater i alle prøver, særligt når man sørger for, at alle de »tunge« bliver i folkeskolen, som jo er forpligtet til at undervise alle. De må ikke sortere, kun inkludere. På den måde skaber man let og elegant et A- og B-hold. Det har forældrene meget svært ved at gennemskue. De nøjes med at se på prøveresultaterne.