Uskolet
Alt for korte nyheder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
- It-ansvarlig insisterer på, at hjemmesmurt madpakke følger en »Bring your own device«-strategi.
- Svar til flere ved forældremøde: Jo, klasselærer skal nok minde Augustine, Naja Maria, Stella, Aisha, Olgasophie, Amina, Svante, Nadia, Victor B, Victor K og Victor R om at lyne deres jakker i frikvarteret.
- Forslag om heldagsskole giver historielærer heldagsmigræne.
- Sløjdlærer har fandeme aldrig set noget så skævt.
- Fire elever, der laver gruppearbejde om Mussolini, har udpræget behov for en stærk leder.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.