Alle de voksne havde godt nok svært ved at få armene ned, som de selv kaldte det, da dem i 0.-4. klasse fik at vide, at de skulle tilbage på skolen. Politikerne så lettede ud, og lærerne sagde, at de havde glædet sig mega meget, og storebror var misundelig, og mor smilede for første gang i lang tid. Så kunne man da ærligt talt også godt tage sig lidt sammen og holde op med at gå dér hele tiden og surmule, når man nu var så heldig, ikke, det var da ikke til at holde ud at kigge på, tror man måske, det var nemt for andre?

En elev, der går i 4. klasse, er måske ikke hele tiden så glad for det alt sammen, selv om hun godt kan se, at det burde hun selvfølgelig være, når alle andre har det meget mere svært. Det er ikke, fordi det var nemmere, da hun bare var derhjemme hver dag, nu er det måske bare på en anden måde ovre i skolen igen, det er lidt svært at forklare. Men hun ved også godt, at det nok ikke er lige nu, man skal brokke sig.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.