En ufortjent vellønnet oplægsholder, som under et fejlannonceret inspirationsmøde forleden i halvanden time formåede at tale ned til samtlige tilstedeværende, mens han ivrigt fór rundt foran et overdesignet PowerPoint-show med et indledningsbillede af sig selv fra et ironman-arrangement og under udveksling af klichéfyldte indforståetheder med den på forreste række forventningsfuldt placerede ledelse konstant serverede himmelråbende banaliteter og angivelige indsigter med en selvimponeret mine, som var det fucking Piaget, der forsvarede sin doktorafhandling, understregende alvorsfulde påmindelser til tilhørerne om nødvendigheden af påståede pointer, som de for fanden har kendt til siden dag to på læreruddannelsen, lovede hen mod slutningen af seancen til fleres ligeglade notering, at han nok skulle maile sine ­slides bagefter.