Anmeldelse
Dannelse i uddannelsessystemet
Det er ikke det, at du gør det, det er måden, du gør det på
Første dimension af uddannelse er viden, anden dimension er kompetencer, og tredje dimension er dannelse, defineret af en måde at forholde sig til sig selv og ens omverden på. Dét og meget andet argumenterer forfatteren for i denne meget spændende og mangfoldige bog.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På den ene side er dannelse et populært begreb i dag, som bruges overalt. På den anden side er dannelse i dyb krise. Ifølge forfatteren består dannelseskrisen af tre aspekter: At dannelsesbegrebet er flydende og bruges efter forgodtbefindende og uden henvisning til forskningstraditionen, at dannelse er karakteriseret ved en overflod af dannelsesidealer, og at der er en krise i forholdet mellem begreberne dannelse og uddannelse.
Fakta:
Titel: Dannelse i uddannelsessystemet
Forfatter: Lars Geer Hammershøj
Pris: 275
Sider: 256
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Interessen for og krisen i begrebet dannelse anser forfatteren som tegn på, at vilkårene for dannelse er under forandring. Han vil undersøge ovenstående nærmere gennem tre spørgsmål: Hvad er dannelse? Hvad er dannelse i dag? Og hvad er dannelse på de forskellige niveauer af uddannelsessystemet?
Det er rigtig spændende læsning, det her. For det første kommer bogen ind på, hvordan uddannelse som udgangspunkt har med fremtiden at gøre – og hvordan der ikke har spillet fremtidsdiagnoser ind i forhold til hverken folkeskolereformen eller gymnasiereformen. Disse har mere været baseret på erfaring med, hvad der virker, eller holdninger til, hvad der mangler. Heller ikke kvalitetsudvalget inddrager disse – på trods af at meget peger på, at cirka halvdelen af alle eksisterende jobtyper vil blive overtaget af computere eller robotter i den nære fremtid.
Vi føres herefter ind i dannelsens mange ansigter gennem et utal af sociologer, filosoffer og andre samt en masse eksempler. Forfatteren sidestiller flere gange dannelse med kreativitet og innovation – for eksempel i forhold til hvordan man opnår dannelse, og hvordan man kan anskue dannelse. Han kommer ind på, hvordan dannelsesidealer forsvinder, fordi der sker grundlæggende forandringer af historiske vilkår for dannelse. De sker på baggrund af individualiseringstendenser, som fremkom i løbet af 1800-tallet. Her sker frigørelsen fra traditionelle fællesskaber og opløsningen af de sociale livsformer såsom kønsroller og stand. Der er i dag en afhierarkisering, hvor kulturelle værdisæt således eksisterer ligeværdigt side om side.
Samtidig med at der sker denne opløsning af dannelse, er det forfatterens tese, at der sker en udvidelse af dannelse, da der i stigende grad er brug for dannelse på arbejdsmarkedet – altså noget, der adskiller menneskelig arbejdskraft fra alt andet arbejdskraft.
Dette og meget andet inddrages i "Dannelse i uddannelsessystemet". Bogen er en velargumenteret og interessant indføring i, hvad dannelse også kan være. Sproget er godt og pointerne mange. Jeg kan kun varmt anbefale denne bog til alle, som har interesse i begrebet dannelse.