Uskolet

Stressede vikarer kræver vikarvikarer

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for mange lærere er overbebyrdede, og efter skolereformen er sygdomsfraværet og dermed behovet for vikarer steget markant. Men nye tal fra Kommunernes Løndatakontor viser nu, at mens antallet af vikartimer er steget med mere end 50 procent, er antallet af vikarer i samme periode kun øget med 27 procent.

Derfor råber vikarerne nu vagt i gevær. »Vagt i gevær!« råber en vikar, han fortsætter: »Vi haster rundt fra den ene fremmede, nye klasse til den anden med stadig mindre tid til overlevering og forberedelse. Eleverne gider ikke mere højtlæsning og tegning og rundbold, og vi er slet ikke tilstrækkeligt bemandet, så naturligvis bliver vi også syge. Vi vikarer har hårdt brug for vikarvikarer, det kan simpelthen ikke gå hurtigt nok«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.