Uskolet

Få urolige eksperter forstyrrer hele uddannelsesdebatten 
– mere disciplin og straf efterlyses

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uro og mangel på disciplin er et stigende problem, når forskere og eksperter udtaler sig om den danske folkeskole, og nu mener flere, at der bør strammes op. »Der er jo temmelig mange, der sidder rundtomkring på uddannelsesinstitutionerne og har stor viden på dette felt«, udtaler en forsker, der ikke hedder Niels. »Men der er et par stykker - ofte faktisk blot en enkelt - der får lov at dominere hele debatten. De allermest urolige kloge eksperter er altid parate med en højlydt mening, og det går ud over de andre kloge eksperter, som har vanskeligt ved at komme til orde«.

»Der er brug for, at man i højere grad markerer over for disse forskere, at deres adfærd er helt uacceptabel. Efter min mening er mulighederne, man har for at straffe disse uvorne elementer, for få og små«, siger en ekspert, der heller ikke hedder Niels. Han foreslår blandt andet eftersidninger og bortvisninger.

Minister Antorini erkender, at man nok har været lidt håndsky på området.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.