Uskolet

Folkeskolen til gymnasieskolen: Nu må 
det være 
jeres tur

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi tog tæskene hele sidste år. Nu må I på banen«. Sådan lyder det i en direkte opfordring fra den danske folkeskole til kollegerne i gymnasieskolen. »I må tage jeres del af slæbet nu og holde politikerne beskæftiget i noget tid, de er jo fandeme ikke til at styre. Og vi er altså nødt til lige at samle vores kræfter«.

Det er ikke begejstring, der præger gymnasiernes reaktion. »Ej, men så må I sgu lige spænde hjelmen«, hedder det fra folkeskolen. »Jo, det kan være barsk og ubarmhjertigt at blive hængt ud i offentligheden som dumme og dovne, usamarbejdsvillige og forandringsforskrækkede, men vi er altså nødt til at løfte lidt i flok her«.

Folkeskolen vil lige forhøre sig hos nogle af de andre uddannelser, »men ellers kunne vi måske bare sige, at I tager de ulige år, så skal vi nok klare de lige«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.