Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne lærer mere, jo mere tid de tilbringer sammen med lærerne.
Den sætning har regeringen gentaget igen og igen sammen med politikerne i KL. Den er simpel og logisk, og hele Danmark gentager den nu som baggrund for en folkeskolereform, hvor eleverne skal have flere undervisningstimer - uden at lærerne får mere tid til forberedelse.
Sætningen er en af de vigtigste grundpiller i regeringens folkeskolereform.
Men den er helt forkert.
Udsagnet bygger på en fejlfortolkning af nogle store internationale undersøgelser fra december.
Forskerne bag undersøgelserne - nogle af landets mest anerkendte - blev irriterede og gjorde ministeriet opmærksom på fejlen på et lukket møde. Dermed var sagen lukket, troede de.
Da de bagefter ved et samråd hørte ministeren fremsætte den forkerte fortolkning igen, sad de og rystede vantro på hovedet - og nu har de besluttet at gå ud i offentligheden, og de har skrevet en redegørelse om sagen til Folkeskolen. Det er højst usædvanligt, at forskere, som gennemfører undersøgelser for offentlige midler, og som normalt holder den slags kritik inden døre, fremsætter en så skarp kritik offentligt.
Forskere trækker tæppet væk under Antorini
Men det er også en stor del af udspillet til folkeskolereformen, forskerne ser sig taget til indtægt for. Baggrunden for forløbet er, at regeringen midt i december fremsatte det store folkeskoleudspil, som skulle rette op på alle folkeskolens problemer ved blandt andet at give eleverne flere timer.
Men en uge efter kom de store internationale undersøgelser i læsning og matematik, Pirls og Timss. Det er dem, politikerne plejer at bruge som begrundelse for, at folkeskolen er i problemer og skal ændres. Men denne gang viste de fremgang i alle fag - og i læsning lå Danmark helt oppe i førerfeltet.
Pist væk var regeringens begrundelse for, at der var brug for omfattende reformer!
Og pist væk var også påstanden om, at eleverne lærer mere, hvis de får mere undervisning, fordi det fremgik af forskernes resultater, at der ikke var en sådan sammenhæng.
Medierne var ikke sene til at skrive historien.
Det fik ministeriet til at gå så meget i panik, at de skrev en pressemeddelelse, hvori der stod, at medierne fejlfortolkede rapporterne, og at flere timer alt andet lige giver bedre resultater.
Men ministeriet havde ikke taget forskerne i ed. For forskerne siger, at det ikke var medierne, som fejlfortolkede konklusionerne - men derimod ministeren!
Det eneste, som gør en forskel, er, hvad der sker i timerne, fastholder forskerne.
Ministeren har helt usædvanligt ikke ønsket at kommentere forløbet over for Folkeskolen. Men Antorini, som ellers er en kompetent og troværdig minister, har håndteret sagen usædvanligt klodset. Hun bør give forskerne en offentlig undskyldning - og vigtigst: Trække de forkerte påstande tilbage. Vi må kunne forlange, at en politisk debat om en stor reform foregår på et korrekt grundlag.