Kære Anders!

I debatten om at lærerne underviser for lidt, er der ved at danne sig et billede af, at her har vi lærerne på fuldtidsjob, og der har vi skolebibliotekarerne og læsevejlederne.

Jeg bliver nødt til at sige, at du er med til at tegne det billede. I Politiken søndag den 22. januar udtaler du følgende:

»De lærere, der har 25-26 lektioner om ugen, som er udgangspunktet, har et fuldtidsjob. Det kan jeg garantere for. Hvis der er nogle lærere, der ikke har det, er det, fordi de er blevet bedt om at have andre opgaver som læsevejledere og skolebibliotekarer. Jeg vil ikke afvise, at man skal skære ned for det«. Jeg er målløs!

Du har i øvrigt flere gange i de sidste uger foretaget denne skelnen. Politikens journalist spørger også: »Lærerne underviser i snit cirka 19 klokketimer ud af en arbejdsuge på 42 timer. Hvad bruger I den resterende tid på - ikke alle kan jo være bibliotekarer?« Du retter ham ikke.

Jeg ville ønske, at du her i Folkeskolen vil berolige mine medlemmer af Danmarks Skolebibliotekarer. Der gik ikke mange timer den søndag formiddag, før jeg fik henvendelser fra medlemmer, der spurgte, hvad der går af Anders.

For, Anders, vi er da stadig enige om

… at skolebibliotekarerne som udgangspunkt har et fuldtidsjob på linje med alle øvrige lærere?

… at skolebibliotekarerne i åbningstimer har undervisning, når de er sammen med elever?

… at skolebibliotekarerne har brug for forberedelse og administrationstid?

Du siger til slut i Politiken: »Derfor er det irriterende, at jeg skal bruge så meget tid på en rigid talkamp, som det her har udviklet sig til«.

Jeg kan garantere dig for, at jeg også er irriteret!

Svar:

Kære C.C.!

Jeg vil give dig og alle andre skolebibliotekarer, læsevejledere, it-vejledere med mere en uforbeholden undskyldning, hvis jeg har udtrykt mig på en måde, der kan opfattes, som om I ikke udfører et fuldtidsjob.

KL har nu i snart to måneder kørt en massiv kampagne for at tegne et billede af, at lærerne udfører en række unyttige opgaver og i stedet bare kan undervise noget mere. Ad flere omgange har KL serveret såkaldte solohistorier til medierne og er ikke gået af vejen for at bygge historier op på direkte forkerte og misvisende internationale sammenligninger. For mig er det helt uhørt, at en arbejdsgiverorganisation på den måde mistænkeliggør medarbejdernes indsats. Kommunikationsopgaven i forhold til denne kampagne er ikke helt enkel, da de færreste uden for egne rækker gør sig begreb om, hvad en lærer udfører af funktioner. Derfor har jeg i min kommunikation taget udgangspunkt i A08-aftalens princip om, at læreren underviser et maksimalt timetal, der gør det ud for en årsnorm. Jeg kan til fulde stå inde for, at en lærer, der har det maksimale timetal, udfører et fuldtidsarbejde. Min pointe er, at hvis en lærer ikke underviser i dette timetal, skyldes det udelukkende, at kommunalbestyrelsen eller skolelederen har bedt læreren om at udføre et andet arbejde, og det har de naturligvis gjort, fordi de har vurderet, at det styrker kvaliteten af elevernes undervisning. Det har intet med vores arbejdstidsaftale at gøre.

I den pågældende artikel siger jeg også: »Hvis skolebiblioteket ikke styrker undervisningen, skal det nedlægges. Men når alle kommuner har dem, er det, fordi kommunen har prioriteret, at det er et væsentligt element for at skabe kvalitet«. Mit ønske er at fastholde kommunernes ansvar for kvaliteten i elevernes undervisning og dermed også for prioriteringen af lærernes arbejdsopgaver.

Jeg har i årevis talt for, at vi skal have fokus på lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning. Det gør vi blandt andet gennem velfungerende skolebiblioteker, dygtige læsevejledere og så videre. Børnehaveklasseledere, lærere (med mange forskellige funktioner) og skoleledere påtager sig hver dag ansvaret for at skabe størst mulig kvalitet i elevernes undervisning. Lad os i fællesskab fastholde kommunerne på deres ansvar for, at lærerne har ordentlige muligheder for at påtage sig dette ansvar. De skal ikke have lov til at placere aben på vores skuldre gennem skatteborgerfinansierede mediekampagner.