Uskolet
Skoleleder tordner mod dem, der ikke tager afstand fra en »dem og os«-kultur
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Foranlediget af »nogle meget uhyggelige tendenser i tiden« tordnede en skoleleder forleden i en tale til sine elever og ansatte mod alle dem, der dyrker en »dem og os«-kultur. Skolelederen pointerede: »Sådan er vi ikke. Her på skolen tolererer vi ikke den slags menneskesyn. Andre mennesker, der deler alt op mellem dem og os - det er ikke sådan, vi ønsker at være. Vi er rummelige, vi vil give plads til alle typer af mennesker og meninger. Vi har kun foragt tilovers for disse formørkede og snæversynede grupperinger. VI står for det modsatte af DEM«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.