Uskolet
Curlingfar overhalet af papcurlingfar
»Ja, julegaverne og nytårskrudtet gør nok, at det bliver Peter, der løber med sejren«. 12-årige Tobias kommenterer sin curlingfar Michaels kamp mod Peter, som er »min papcurlingfar, altså min curlingmors nye curlingkæreste«.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Men det har været tydeligt længe«, forklarer Tobias. »Peter larmer ikke så meget, hans bil er federe, og han kommer til tiden, når jeg skal hentes fra skole eller håndbold. Han smører bedre madpakker, og når han glemmer det, får jeg flere penge med. Han går i gang med mine lektier i god tid, så han ikke skal sidde med det aftenen før, og han rydder pænere op på mit værelse«. Den endelige dom har Tobias dog udskudt: »Nu må vi se. Vi skal snart have karakterer igen, så tager vi den derfra«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.