Debat

Åbent brev til Anders Bondo Christensen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedløs inklusion

Vi lærere har ikke tid til at dokumentere forringelserne, derfor betaler vi millioner af kroner hvert eneste kvartal, så DLF kan være på forkant med vores arbejdsvilkår! Og så bruger DLF vores hårdt tjente penge til at foregive, at her går det strålende, helsidesannoncer med yngre lærere foran i klassen, som er tom!

Kvaliteten i undervisningen er betydeligt forringet i folkeskolerne, alligevel indrykker du, Bondo Christensen, og DLF helsidesannoncer, der fremstiller lærerstanden med overskud og værdighed, som om det er vores virkelighed; realiteten er forringelser i mange kommuner, der har skåret ind til benet og har sendt børn med diagnoser og særlige behov, også kaldet inklusionselever, ind i klasserne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvorfor spilder DLF alle disse dejlige annoncepenge på fordrejninger, leflen for folket? Hvorfor har du, Bondo Christensen, og dine medarbejdere ikke brugt den kostbare tid til at dokumentere, hvilke arbejdsvilkår kommunerne byder os? Hvorfor har DLF ikke interviewet lærere, elever og forældre om den lange skoledag, de trange klasseværelser og konsekvenserne af inklusionselevernes inddragelse i klasserne?

Min arbejdsplads er en af de mange kommuner, der har implementeret den kommende reform - næsten - heldagsskole og nedlæggelse af specialundervisning samt linjefag, et kommunalt flagskib, som skal tiltrække børnefamilier - DLF har heller ikke kendt sin besøgelsestid der - DLF hjælper os ikke en tøddel, når de annoncer, de hidtil har brugt mine penge på, lyver om, hvordan det står til på vore arbejdspladser.

Vi er oppe imod en håndfæstning, KL's krav til næste overenskomst, et blankt stykke papir og en underskrift. Det vil blive kontraproduktivt, det må ikke ske. Vi har ansvar for uddannelse og et socialt liv i et afspændt skolemiljø, som motiverer eleverne til uddannelse. Vi er in the battle zone, derfor skal vi have indflydelse på vores arbejdsbetingelser.

Svar fra Anders Bondo Christensen