? »Det er svært at argumentere for, at jeg skal have ret til en bedre uddannelse end andre børn, bare fordi min familie har penge«, siger 15-årige Katinka Albrectsen til Information - hvordan vil du argumentere for det?

! »Det vil jeg heller ikke. Jeg er fuldstændig enig med hende. Meningen med de frie skoler har aldrig været, at man skulle kunne få en uddannelse, blot fordi man har penge. Meningen er mindretalsbeskyttelse, så mindretallene kan få en uddannelse, som passer til ønskerne i det mindretal, man er en del af. Problemet er, at i dag - i særdeleshed i København - har man fået en opfattelse af, at folk flytter deres børn på privatskole for at undgå, at deres børn skal gå i klasse med alt for mange indvandrerbørn. Det er det, der præger debatten. Men vi kan ikke gøre uddannelsespolitikken til det eneste parameter for 40 års fejlslagen integrations- og boligpolitik«.

? Men der er også problemer andre steder end i København, for eksempel har skolelukninger på Lolland-Falster skabt nye 
friskoler på de kanter?

! »Der er nogle, der er meget ophidsede over, at forældre omdanner nedlagte folkeskoler til friskoler. Men man kan jo sige, at alle frie skoler er opstået som protestskoler mod et eller andet. De her skoler er opstået i protest mod, at 'Vi har bosat os i et lille lokalområde, og det har vi blandt andet valgt at gøre for at få nærhed og tryghed i forbindelse med vores børns skolegang'. Og nu lukker man de her skoler, fordi de ikke er rentable. Vi ved godt, at der skal spares - men derfor er det stadig vigtigt at sikre sig, at de frie skoler ikke kun bliver for de rige folks børn.«.

? Du har tidligere sagt, at det er et faretegn for folkeskolen, at de frie skoler har så stor tilslutning for tiden, hvorfor?

! »Det, der er et faretegn, er den manglende resursetilførsel. Der er sparet så meget på folkeskoletilbuddet, at eleverne søger væk. Vi kan se, at rigtig mange af de nye elever, der kommer hos os, er specialelever. De søger over til os, fordi de ikke længere kan få de tilbud, de tidligere fik i folkeskolen. De midler, der er til specialundervisning i de frie skoler, er heller ikke nok. Men vi har en nøgle, vi kan skrue på - nemlig forældrebetaling«.

? Tager de frie skoler et stort nok socialt 
ansvar?

! »Hvad menes der, når man siger socialt ansvar? Vi har rigtig mange deciderede muslimske skoler i København - tager de et socialt ansvar? Når vi går ud og hører historierne blandt eleverne på indvandrerskolerne, så fortæller rigtig mange af dem, at de er kommet ind i et klasselokale, hvor halvdelen hedder Anders, og den anden halvdel hedder Muhammed. Nogle forældre har den holdning, at dem, der hedder Muhammed, dem kan man ikke lære noget alligevel. Det vil sige, at der er en negativ forventning til dem. I modsætning til hvis der er et klasselokale, hvor alle er mørke i huden og har samme udgangspunkt, for så er forventningen, at alle skal lære noget«.

? Hvordan skal problemet med flere og flere elever i frie grundskoler løses?

! »Hvis man skal løse noget uddannelsespolitisk, så handler det om at styrke folkeskolen og tilføre den nogle resurser, så det bliver attraktivt at bruge folkeskoletilbuddet. Og indgå et samarbejde mellem de to sektorer, folke- og friskoler. Folkeskolen opfatter de frie skoler som konkurrenter, og den opfattelse er rigtig ærgerlig. Den opfattelse, der burde være, er, at vi supplerer hinanden. Så længe opfattelsen er, at man udelukkende tager de resursestærke forældres børn, så er man med til at puste til et bål, der gør, at det bliver rigtig meget sværere at lave folkeskole og sværere for de fattige familiers børn at komme på de frie skoler«.