Dette indlæg er desværre trykt i Folkeskolen nr. 1 i en fejlagtig version, som flere gange nævner Lærerstandens Brandforsiking i stedet for Lærernes Pension. Denne udgave er den rigtige, red.

Jeg var i en periode i midt-2010'erne medlem af LP’s Medlemsforum Øst (Lærernes Pension), og til et møde der havde vi besøg af en person, der havde indsigt i LP’s investeringer blandt andet i Kina. Jeg forespurgte, om det mon ikke var en overvejelse værd at rebe sejlene hvad angik investeringer i Kina, som jo allerede på det tidspunkt var et land, der var meget grimt at sige om. Det mente vedkommende ikke, at der var grund til.

To nuværende medlemmer af de to medlemsfora, Peter Kirkegaard og Frank Bornakke, har i Folkeskolen nummer 20 et indlæg, hvor de opfordrer til hurtigst muligt at komme: “(...) ud af de fossile selskaber”. De skriver, ganske rigtigt, at: “Hvis man ønsker at gøre en forskel, er de (LP’s investeringer ude i verden, Lars Nørgaard) et stærkt forandringsværktøj”.

Det er jo så rigtigt, som det er sagt. Der er et andet område, som aktuelt kunne bruge LP’s forandringsværktøj, nemlig Kina. Landet er et autokratisk etpartistyre, hvor landets overgreb nærmest står i kø, for at udlandet skal gribe til sanktioner: overgreb på den etnisk oprindelige befolkning i Xinjiang, ophævelse af Hongkongs begrænsede selvstyre, hårdhændet forsøg på at begrænse udbredelsen af corona, afvisning af Den Internationale Domstols kendelse vedrørende højhedsretten i Det Sydkinesiske Hav, grove brud på WHO’s regler for samhandel, stadige trusler mod Taiwans frihed med mere.

Lad os endelig benytte det “forandringsværktøj”, vi har i kraft af LP’s ejerskab – nemlig at sælge aktiverne hurtigst muligt.