Mange lande - heriblandt Danmark - vil gerne have fat i den opskrift, der har bragt de finske elever op i den absolutte top i OECD's Pisa-test. Finnerne ville såmænd gerne give den fra sig, siger Leo Pahkin, der er undervisningsråd i det finske undervisningsministerium. Hvis de bare kendte den. Det gør de ikke. »Mange, mange forhold har tilsammen fået vores system til at fungere på det seneste. Man kan ikke finde én eller to grunde«, slår Leo Pahkin fast. Skal han pege på nogle overordnede årsager, må det være den udprægede lighedstænkning i det finske samfund samt den konsekvente politiske enighed om uddannelsespolitikken. »Nogle gange er der ting, der løber sammen. For eksempel ligheden i vores samfund. Vi har lighed i alt - lighed mellem køn, lighed med hensyn til social baggrund, hvad som helst. Vi prøver at skabe mulighed for, at alle kan tage uddannelse. Det betyder, at vi har ændret vores samfund hen imod dét. Vi har fundet nogle gode løsninger, men jeg kan ikke bare tage én og sige, at det er dén, der skaber de gode resultater. Der er mange ting, der gør det«, uddyber Leo Pahkin. »For eksempel i politikken: Vi ser ikke nogen forskelle mellem partierne, når vi taler om uddannelse. Der er meget stor konsensus. Alle synes, at det, vi gør i skolen, er okay. Det hjælper. Alle bakker op om skolen. Det er én grund, men den er meget vigtig«, påpeger embedsmanden, der er tidligere lærer.

Tryghed er vigtigst

Som mere specifikke årsager til den fornemme Pisa-placering nævner Leo Pahkin, at den finske skole er en fælles, udelt enhedsskole. Det er gratis at gå der, og der serveres gratis frokost for eleverne. Skolen er decentral, og lærerne har metodefrihed og stor autonomi. Skolen giver individuel faglig støtte til de svage elever, og der er en skolepsykologisk rådgivning, der opfatter den enkelte elev som et helt menneske. Endelig er evalueringerne udviklingsorienterede. De handler om den enkelte elevs udvikling. I det finske system er der ingen nationale test, der sammenligner og ranker elever og skoler. Men de forhold kendetegner jo også stort set det danske skolesystem, så igen: Kan du fremhæve de to mest afgørende grunde til, at Finland klarer sig så godt? »Jeg må desværre gentage mig selv: Det er svært at sige. Men måske er det vigtigste den individuelle støtte. Og så tryghed. Man må være tryg først, og så kan man lære. I mange finske skoler har børnene for eksempel ikke sko på indendørs. De har hjemmesko på. Det får dem til at føle sig mere hjemme«. Hvordan fungerer specialundervisningen i praksis? »Hvis du som elev for eksempel har nogle problemer i læsning, så går du over til specialundervisningslæreren, der så hjælper dig på forskellig vis med at lære at læse og skrive. Det kan være en time eller måske ti, men i de andre fag går du stadig i normalklassen«. »Allerede når børnene er fem år gamle, tjekker specialister, om de har problemer med talesproget for eksempel. Og hvis de opdager, at der er nogle problemer, så sender de barnet til talepædagog eller andre specialister, der giver dem specielle programmer, så problemerne bliver løst, inden barnet begynder i skolen«. »Det er nemlig meget vigtigt at finde det med det samme, hvis der er et problem, for eksempel med at udtale s og a, som er det mest almindelige. Når vi hjælper børnene i begyndelsen, så vil de ikke få brug for så meget hjælp senere og kan klare sig i en normal klasse«.

Det begyndte med Sovjets fald

Det er noget nyt at gøre det på den måde. Der er i det hele taget sket en grundlæggende fornyelse i det finske uddannelsessystem, siden Sovjetunionen brød sammen i 1989. Et stort eksportmarked forsvandt så at sige under fødderne på det finske folk, og arbejdsløsheden steg på kort tid til over 20 procent. Noget måtte gøres, og blandt andet et nationalt uddannelsesråd blev nedsat, som i 1994 barslede med nye nationale læseplaner og en ny plan for specialundervisning. Leo Pahkin mener, at 1990'ernes reformering af det finske skolesystem er den basale årsag til topplaceringen. Men kan et nyt system virkelig skabe resultater så hurtigt? »Det tror jeg, det kan - for de børn, der blev testet i Pisa-2003, har været undervist efter de nye læseplaner. De har været i det nye system hele deres skoletid. Men Finland scorede jo højt allerede i 1990 i den internationale undersøgelse af elevers læsefærdigheder i 3. klasse? »Ja, vi har altid været højt placeret i læsning. Jeg tror, det skyldes, at det er ret let at lære at læse og skrive det finske sprog. Det er meget lettere end engelsk, fordi det skrives, som det udtales. I den forstand er finsk et meget enkelt sprog«. Derimod har det stået mere sløjt til i matematik. I en international matematiktest i begyndelsen af 1980'erne klarede finnerne sig for eksempel temmelig dårligt, fortæller Leo Pahkin. Men dét har Luma lavet om på. Luma er et nationalt matematik- og naturfagsprogram, som undervisningsministeriet satte i gang i 1996. »Luma dækkede hele uddannelsessystemet - skolen, de videregående uddannelser, og vi tog også vores universiteter med. Hele samfundet var med: folk fra industrien var med os, og medierne, hvem som helst«. »Så vi har ydet en meget stor indsats i de fag - fysik, kemi, geografi, biologi og matematik - og fik et ret godt resultat i Timms-undersøgelsen allerede i 1999. Dog ikke det bedste«. »Vores mål var at blive et af de bedste lande i Europa i matematik og naturfag, og vi blev det så næsten i 1999. I Pisa-2000 var vi nummer fire blandt OECD-lande i matematik og nummer tre i naturfag. I 2003 blev vi så nummer ét i både matematik, naturfag og problemløsning. Så du kan se tendensen: Det er gået bedre og bedre. Vi blev lidt overraskede over, at det skete så hurtigt. Vi havde satset på 2006 som toppunktet«.

Eleverne arbejder hårdt

Her er vi måske tæt på svaret, siger Leo Pahkin: Nye, ambitiøse læseplaner, forbedret specialundervisning og et højt profileret indsatsområde som Luma. »Jeg kender ikke de danske læseplaner, men måske kræver vores læseplaner mere af eleverne. Vi kræver i hvert fald meget af dem. Eleverne er vant til at arbejde hårdt og meget, og de gør det, også selv om de ikke kan lide det«. Den finske kompetenceforståelse siger, at eleverne skal lære for livet, ikke for skolen. Nøjagtig den samme opfattelse som i Danmark. »Den problembaserede metode, som vi bruger i vores læseplaner, er mere eller mindre tæt på det virkelige liv, derfor klarer vi os også godt i Pisa, mens traditionelt store matematik-lande som Ungarn ikke klarer sig så godt«. »Men en dag vil historikere og samfundsforskere måske finde de mere præcise grunde til, at vi klarer os så godt«, siger Leo Pahkin fra undervisningsministeriet i Helsinki.