Det finske skolevæsen er blevet verdensberømt, efter at landets 15-årige elever scorede topkarakterer i den internationale undersøgelse, Pisa, der testede færdigheder i læsning, matematik og naturfag.

Men hvordan fungerer skolesystemet egentlig, set indefra, med elevøjne?

'Der er meget pres på. En gang imellem kan du bare ikke klare det', opsummerer Joanna von Hertzen sine erfaringer. Hun går nu i 2.g i Helsinki.

'Mange af mine venner græder om aftenen før en prøve, hvis de tror, de dumper. Det er jo ikke særlig rart at dumpe, så har du bare ekstra arbejde igen'.

'Jeg er blevet desperat mange gange. Man bliver sindssyg af at have så mange prøver. Men du lærer da også meget'.

Joanna von Hertzen har dansk far og finsk mor. Efter børnehaveklasse og 1. klasse i Danmark flyttede familien til Helsinki, hvor Joanna har gået i skole siden. Hun taler svensk, finsk, dansk, engelsk, tysk og fransk.

Hvis du skulle trække de to bedste ting ved det finske skolesystem frem, hvad ville du så pege på?

'Måske at det er organiseret. Det er velorganiseret. Alt har sin egen plads. Det er lidt hårdt, vil jeg sige. Det er meget planlagt og velorganiseret'.

Vi snakker mest om prøver

'Det, vi mest snakker om, er prøver, om hvordan vi skal få gode karakterer, og om hvordan det her kursus skal stilles op. Vi snakker ikke om arbejdslivet efter skolen, kun lige om de ting, der er relevante på tidspunktet'.

Et finsk skoleår er inddelt i typisk seks perioder. En periode er så igen stykket op i kurser i for eksempel svensk, finsk, engelsk, matematik og biologi.

Hvis du skulle trække to ting frem, der er dårlige ved det finske skolesystem, hvad ville du så pege på?

'At det er for hårdt. De presser dig. Du skal klare dig. Du skal være god til det, du laver. Hvis du ikke er god nok, så snakker de med dine forældre, og du får ekstra undervisning, eller måske skal du gå i en specialskole. Der findes mange specialskoler i Finland'.

Undervisningen er fokuseret på elevernes faglige færdigheder, der løbende testes ved overhøring og skriftlige prøver.

'Jeg har haft prøver, siden jeg gik i 3. klasse i alle fag, alle slags prøver - for eksempel diktater. Det er meget disciplineret. Du skal lære det. Hvis du ikke kan lære det på den almindelige måde, så er du nødt til at have en speciallærer, der giver dig ekstra undervisning'.

På finske skoler er der en såkaldt speciallærerfunktion. En lærer uden skema giver ekstra undervisning til de elever, der ikke lever op til de faglige krav.

Hvor mange fra din klasse fik ekstra hjælp?

'Måske en fem-seks stykker af en klasse på 23. Nogle havde det svært i svensk, andre i matematik. Det var mest de to fag, og så også finsk. Jeg fik ekstra hjælp i matematik'.

Hvad bestod den ekstra hjælp konkret i?

'Jeg fik en speciallærer, der spurgte: Hvad er der i vejen? Så læste vi lektierne sammen, og hun forklarede alt det, jeg ikke kunne forstå, alt, der skulle gøres, og alt, der skulle kunnes. Det er et meget godt system. Det virker'.

'Det foregik om eftermiddagen efter skoletid. Eller hvis der er fag, du er meget god til, svensk eller historie, så er du ikke nødt til at gå til den time, så går du til matematik i stedet. Det har hjulpet mig meget'.

Skrivning og regning er vigtigst

Der bliver lagt vægt på de faglige færdigheder, men ikke så meget på de sociale kompetencer?

'Nej, det vigtigste er, at du kan skrive og regne og kan klare en prøve i det ene eller det andet'.

Hvordan klare en prøve?

'Det betyder, at du skal ikke snakke, du skal kun skrive. Du har skriftlige prøver, kun skriftlige prøver, aldrig mundtlige, aldrig. Mundtligt, det er, når læreren bare spørger dig om noget i timen. Men prøver - det er skriftligt, altid. Det er måske derfor, at det er så vigtigt, at man kan skrive godt'.

Hvordan foregår en prøve konkret?

'Vi har måske en time, måske to, så får vi måske fire sider matematikopgaver, og så regner man bare. Hvis det er svensk, så er det måske grammatik, to sider, så er der en opgave, hvor du skal skrive en stil. Måske en time til grammatik og en time til stil'.

'Vi havde prøve om onsdagen, og så næste onsdag igen, og så næste onsdag igen, forskellige prøver, forskellige fag, du har måske en uges tid til at læse. Det varierer lidt'.

Er der prøve hver uge?

'Ja, for det meste er der. Fra 5. klasse var der prøve hver eneste uge. En gang imellem kunne der være to prøver i en uge, og så en uge, hvor vi ikke havde prøve, men generelt havde vi prøver hver eneste uge i alle de forskellige fag, for eksempel svensk den ene onsdag, så næste onsdag tysk, så næste uge for eksempel fransk, og vi havde så en uge til at læse det fag'.

I læser op til prøven, samtidig med at I har de andre fag og lektier?

'Præcis. I gymnasiet er det værre. Hver sjette uge har vi prøveuge, kalder vi det. Så har vi fem prøver i fem fag - filosofi, psykologi, tysk, fransk, engelsk for eksempel. Der er prøve mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Det er helt forfærdeligt'.

Det er mere strengt end hver onsdag?

'Egentlig kan jeg bedre lide det, for så har man tid til at læse i lang tid. For hvis du kun har en uge til at læse i, så kan du ikke lære det særlig godt, det er bare: jeg er nødt til at kunne det her'.

Alle prøver er skriftlige

'Alle prøver er skriftlige, og man får karakter i det. Jeg har aldrig gået op til en mundtlig eksamen. Kun i 1.g, hvor vi i svensk havde et kursus i retorik, hvor vi snakkede. Og det var også noget helt nyt, hvor læreren sad og snakkede med os foran et publikum. Det var totalt underligt. Men der er også mange, der dumper i det. De fleste dumper i det'.

Hvad sker der, når man dumper?

'Så om igen. Try and try again, lige til du klarer det, lige til du er god til at snakke foran et publikum'.

Oven i de andre prøver og kurser?

'Ja, man kan få masser oven på hinanden. Jeg har to prøver i næste uge, engelsk og historie'.

En undersøgelse viser, at danske børn er glade for at gå i skole, mens finske. . .

'Vi hader det! Vi kan ikke lide det. Om søndagen: nej, vi skal i skole i morgen, nej, nej, nej. Man lever for weekenden. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag er man bare i skole og tager det roligt og gør det, man skal, og når man har gjort det, man skal, så går man ud til en klub eller sine venner og har det skægt og laver ballade og alt muligt'.

'I de små klasser blev jeg altid smidt ud af klassen, fordi jeg snakkede for meget. Man skal løse sine opgaver'.

Gør eleverne det så?

'Ja, fordi så får de lov til at gå bagefter. Hvis du har løst din opgave, så kan du gå ud'.

Undersøgelsen viser også, at danske elever selv synes, at de er dygtige?

'Ja, men jeg tror, at det finske system lærer børnene, at de ikke er særlig dygtige til noget som helst, fordi de altid skal lære mere. Hvis der er noget, du synes, du kan, så okay, så kan du det, så skal du til det næste, lidt sværere, og lidt sværere, og lidt sværere. Altid mere. Men i Danmark - hvis du kan noget, så er du rigtig god til det'.

'Det er nok det, der er forskellen. De finske unge er måske ikke særlig socialt orienterede, men de er meget gode til det, de kan. De kan meget, de er bare ikke gode til at snakke'.

Finske mestre

OECD har testet 15-åriges faglige færdigheder i 32 lande. Finland blev nummer et i læsning, nummer tre i naturfag og nummer fire i matematik.