De fleste skoler er godt i gang med en digital læringsplatform, og dermed har lærerne også en holdning til, hvorvidt eller hvordan læringsplatforme giver mening for dem i deres daglige arbejde. Det er vi, som konsulenter, rigtig glade for. For den debat hjælper os med at gøre læringsplatformen endnu bedre tilpasset til lærernes virkelighed. Men – når vi debatterer, skal vi huske, at læringsplatformen ikke er en enkeltstående entitet. Den er en del af en samlet vision for folkeskolen, og denne glemmer vi ofte, når debatten bølger. Tendensen har været, at debatten entydigt har fokuserer på, at læringsplatformene dikterer lærernes arbejde og skaber en færdighedsfokuseret målstyring – og spørgsmålet om hvorvidt de overhovedet kan bruges, har været stillet mere end én gang.

Næste skridt i den samlede it-vision – Brugerportalsinitiativet - er den nye kommunikationsplatform AULA, som sammen med læringsplatformene skal give et digitalt løft til folkeskolerne. AULA og læringsplatformene hænger således uløseligt sammen. I AULA vil man kunne se vigtige informationer fra læringsplatformen og andre løsninger med tilknytning til skolen – det kunne være ugeplaner, årsplaner, og informationer vedr. elevplanen; alle sammen informationer, der kun kan strømme fra læringsplatformen. De findes kun her, og hvis læringsplatformene ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad, så bliver det en udfordring at skabe og give lærerne et værktøj og en platform, som fx kan give meningsfulde elevplaner. IT-landskabet, som skal understøtte skoleområdet, vil simpelthen mangle vigtige informationer fra skolerne.

Så – hvorfor diskuterer vi om vi skal bruge læringsplatformen, når vi burde diskutere hvordan vi skal bruge dem?

Læringsmålenes rolle i platformen

Debatten tager ofte læringsplatformen til indtægt for dét læringsmålsparadigme, mange lærere mener tager for meget af deres tid. Og får den debat lov at stå alene, kan vi ende med at skylle alle de dele af læringsplatformen ud, som lærerne ikke kan undvære i fremtiden. Derfor skal vi have en bredere debat.

Det har aldrig været meningen, at en læringsplatform skulle favne hele en lærers liv. Den skal støtte op om lærerens arbejde med årsplanlægning, udfærdigelsen af en ugeplan og den periodevise opsamling af elevernes præstationer, som danner rammen om elevplanen. Hvordan man som lærer i hverdagen udmønter sin undervisning kan og skal ske på mange forskellige måder. Derfor er det også vigtigt, at lærerne og kommunerne er opmærksomme på, at det at benytte en læringsplatform lige så meget handler om at vide, hvornår man ikke skal benytte den.

Vi ved, at lærerne har pressede skemaer og er nødt til at prioritere deres tid benhårdt, men vi skal heller ikke glemme, at der er områder, hvor læringsplatformene kan være med til at gøre hverdagen lettere for lærerne. Et godt eksempel er i arbejdet med årsplanlægning, hvor vi i samarbejde med forlag har skabt helt nye muligheder for hurtig integration af det materiale, som lærerne i forvejen benytter sig af. En læringsplatform er nemlig meget andet end arbejdet med læringsmål.

Ny lovgivning – nye muligheder

I første omgang har lovændringen i december, der gjorde færdigheds -og vidensmålene vejledende, givet helt nye muligheder for at arbejde bredere og mere kompetencefokuseret med evalueringen af elevernes læring. Noget, der ikke var lovhjemmel til før. Dette skal naturligvis afspejle sig i den måde man kan arbejde med mål i platformen. Mål Med Mening kunne man kalde det – og i platformen MinUddannelse er det faktisk overskriften for vores udviklingsarbejde og for den implementering, der allerede nu pågår i flere kommuner på baggrund af nævnte lovændring.

Med lovændringen er der skabt grobund for, at læringsplatformen kommer til at udvikle sig hen mod at være et markant mere fleksibelt værktøj i forhold til det daglige arbejde, med en langt større synergi mellem dette og elevplanen.

Gør læringsmålene til et didaktisk tilvalg

Som leverandør af læringsplatformen MinUddannelse har vi et stort medansvar for at levere digitale løsninger, der virker, støtter og aflaster. Vi har lige fra start været i tæt dialog med både lærere, kommunernes forvaltninger og kommunernes konsulenter, der alle har påpeget, i hvor høj grad det ville give mening, at gøre læringsmålene til et pædagogisk/didaktisk tilvalg i undervisningen. I stedet skulle man fokusere på at udvikle elevplansfortællingen i forhold til fagenes kompetencer; et træk, der ville muliggøre mere meningsfulde og bredere fortællinger om elevernes progression. Derfor hilser vi bestemt lovændringen af december velkommen – den er et vigtigt skridt på vejen til at skabe bedre og mere meningsfulde rammer for lærernes arbejde med elevernes læring i læringsplatformen.

Så - vi har alle sammen en interesse i, at digitaliseringen på skoleområdet bliver en succes. Det kræver mod og handlekraft både fra kommunerne, lærerne og os som leverandører af en digital læringsplatform, for det er et stort og vigtigt projekt, vi alle er den del af.

Lad os i første omgang mødes omkring, at læringsplatformen som et planlægnings- og opsamlingsværktøj er en god idé og ikke mindst en vigtig del i Brugerportalsinitiativet og i samspillet med AULA. De dele skal vi holde fast i og ikke mindst kvalificere endnu bedre i debat med både brugere og de politiske lag. For debatten er vigtig, men lad den handle om mere og andet end læringsmål. Lad os brede den ud, og se på hele læringsplatformens rolle i fremtiden - kun sådan kan vi kvalificere den i fællesskab.