Den 30. maj bragte Folkeskolen en opsigtsvækkende artikel om de nationale test. Lærer Toke Guldberg fra Gladsaxe havde tilfældigvis opdaget, at en danskopgave var blevet tildelt sværhedsgraden 92 i 4. klasses test, mens præcis den samme opgave i 2. klasses test kun var vurderet til en sværhedsgrad på 76. Den var med andre ord vurderet til at være meget lettere i 2. end i 4. klasse. I et himmelråbende goddag-mand-økseskaft-svar afviste ministeriet, at der var problemer med validiteten i sværhedsgraderne.

Det ville heller ikke være så godt, hvis det var tilfældet. De adaptive test står og falder med, at elever, der svarer rigtigt, får et sværere spørgsmål - og vice versa når de svarer forkert.

Lærer Marina Norling fra Arden har i årevis forsket indgående i de nationale test, og hendes spørgsmål tårner sig op. Men hun løber panden mod en mur. Hele apparatet er beskyttet af fortrolighed med straframmer på op til flere år. Hun har selv været på nippet til at få ørerne i maskinen. Nu har Toke Guldberg så fundet tre eksempler mere på ovennævnte fænomen. Forleden så ministeriet sig tvunget til at annullere dansktestene for 4. og 8. klasse, tilsyneladende på grund af flere afsløringer (folkeskolen.dk 9. november). Er man ved at få kolde fødder?

Kære lærere, der oplever, at mange af jeres elever får de underligste gok i nødden, når de kastes ud i disse test. Vær klar over, at vi reelt ikke ved, om de virker. Vi kan ikke få det at vide. Vi er helt i systemets vold. Og pressen orker ikke sagen, fordi den er for kompliceret.

Flere andre lande, blandt andet Norge, har bakset med adaptive test, men har givet op, fordi man ikke kunne få dem til at virke. Kun de danske myndigheder insisterer på dem. Måske er det, som Toke Guldberg siger i den omfattende debat om sagen på SkoleKom, et »yatzy-spil, vi lægger ryg til«.