Nationale test: Da 'ikke statistisk signifikant' blev til 'markant' fremgang 

Nu er følelserne i kog igen. Væmmelsen over, at konkurrencestaten trækker små børn gennem elektroniske test. Forargelsen over, at lærere ikke anerkender samfundets legitime krav på at måle skolens kvalitet. Slagsmålet om, hvorvidt test af skoleelever gavner deres læring.

Det har bare ikke noget med de faktiske ti år gamle danske nationale test at gøre. De nationale test er et ambitiøst forsøg på at skabe såkaldt adaptive test, hvor hver elev får nogle helt andre opgaver end sidemanden, men computeren alligevel via et nøje beregnet sværhedsgradssystem kan vurdere dem på den samme skala. Det var i hvert fald ideen. Men fra begyndelsen var der slet ikke nok forskellige lette opgaver til at bedømme de fagligt svageste, og der var ikke nok svære opgaver til at give en god bedømmelse af de fagligt dygtigste. Og mens opgavekommissionerne knoklede med at finde på flere opgaver, knoklede eleverne ude i skolen med at blive bedre til de nationale test. Lærerne fandt hurtigt ud af, at læsetestene har rigtig mange opgaver, der handler om ordsprog og faste vendinger, og mange af de såkaldte ordkædeopgaver, hvor eleven skal finde de tre ord, et langt sammensat vrøvleord består af. Derfor er danske skoleelever i dag bedre til ordsprog og ordkædeopgaver, end de var for ti år siden, da opgaverne fik deres sværhedsgrader. Det er formentlig en af grundene til, at testene i dag måler endog meget forkert.

De store problemer med testenes målesikkerhed påviste professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner i april, og det bliver formentlig bare værre år for år. Som forskerkollegaen Christian Christrup Kjeldsen beskriver i Folkeskolens kronik, så svarer problemerne med målesikkerheden til, at hans badevægt svinger mellem 60 og 130 kilo fra gang til gang, han stiger på den. Det kan godt være, at gennemsnittet er rigtigt, hvis han vejer sig hver dag, men det kan han lige så lidt bruge, hvis han er på kur, som elever og forældre kan bruge det, når de kun får ét testresultat og ikke aner, om det er rigtigt.

Hvornår er godt godt nok, og bør de nationale test stoppes nu?

Derfor - og fordi de nationale test er gammeldags, og fordi læsetesten ikke måler læsehastighed - er det helt logisk, at undervisningsministeren har meddelt, at de nuværende nationale test skal dø. Men den melding har åbnet banen for alle, der har en holdning til test i almindelighed. Og de diskussioner skal have deres plads og tid. Men det giver ingen mening, at mens vi diskuterer, fortsætter man med at måle på elevernes læring og skolens præstation med et måle- og vejeinstrument, der måler, som vinden blæser.