Man skal formentlig bladre længe i historiebøgerne for at finde en periode med så mange diskussioner om, hvad god skole er, og hvordan man så laver den form for skole, som der har været på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk kommuner, siden de fik lov til at lave skole efter nogenlunde samme frie regler som landets fri- og privatskoler.

Svarene, de er kommet frem til, er langtfra de samme, men det er faktisk en af forsøgets største styrker, lyder det fra skolerne. For ingen skoleklasse er ens, og derfor er det ikke de samme løsninger, der skal til.

“Vores faglige og pædagogiske diskussioner har rykket sig helt vildt”, lyder det begejstret fra skoleleder på Signaturskolen i Esbjerg Kommune Jette Sylvestersen, da Folkeskolen beder om en status på skolens første år som en del af det stort annoncerede frihedsforsøg. “Vi har langt flere pædagogiske diskussioner, og lærerne kan i meget højere grad gøre det med deres elever, de oplever, der er brug for”, forklarer hun.

Som skoleleder oplever hun, at folkeskolelovens mange regler tilsat en lang liste af konkrete politiske målsætninger havde skabt en kultur for både hende selv og lærerne, hvor ideer sjældent blev sagt højt. “Vi var nok tilbøjelige til ikke at diskutere ting, vi egentlig syntes var mærkelige, fordi vi havde en stemme i baghovedet, der sagde: ‘Det kan man sikkert ikke. Der er nok en regel’. Nu snakker vi hele tiden om, hvad gør vi her, og hvad gør vi dér”.

Frigørende organisering

På Signaturskolen har man skabt en helt ny organisering. Hver lærer er nu alene tilknyttet én årgang, og så er det op til årgangsteamet at bestemme, hvordan deres elevers skemaer ser ud uge for uge, hvor kun længden på spisepausen og dagen er fastlagt.

“Mange lærere aftaler bare i deres team, og så kommer de nogle gange forbi os. Men det er mest for at prale af deres ide. Jeg elsker, når de praler”, siger Jette Sylvestersen.

Selv om skolelederen ser den nye struktur som et kæmpe plus, frygter hun, at den store interesse for frihedsskolernes konkrete ændringer får for meget fokus.

“Hvis man snakker for meget om konkrete tiltag og måder at gøre tingene på, kommer man nemt til at undervurdere lærernes indsats i det daglige med deres specifikke elever. Det behøver ikke at være en komplet ny ide for at fungere godt. Det vigtige er, at lærerne har muligheden for at reagere på de ideer, de får, og at de kan gøre, hvad de ser af behov for deres klasser”.

De mange muligheder har også ført til, at lærerne er blevet skarpere til at argumentere for deres valg, fordi beslutningskompetencen nu ligger placeret ude i de enkelt lærerteam.

“Vi har mange flere pædagogiske snakke, hvor vi argumenterer for, hvorfor vi gør, som vi gør. Uanset om lærerne vælger ofte at ændre i skemaet, eller om de kører med et klassisk skema, er der et argument for det”.

Folkeskolens leder: Pral er godt

Hanne Birgitte Jørgensen

Jette Sylvestersen fortæller, at hun kunne tale længe om, hvad lærerne i år har fundet på af nye forløb og initiativer med deres klasser. Senest valgte årgangsteamene på én af Signaturskolens tre skoler, at de tre dage op til kristihimmelfartsferien skulle foregå udenfor for alle elever i indskolingen med ture til den nærmeste skov og på den lokale skydebane. Nogle har taget deres elever med ud på en 50 kilometer lang gåtur, mens andre har lavet forløb med virksomheder.

“Det kunne vi også før, men nu sker det så meget oftere, fordi det er blevet nemmere bare lige at gøre, når det kun skal koordineres i årgangsteamet”.

Alle får fri samtidig

På Tølløse Skole i Holbæk Kommune er det også de store diskussioner, der fremhæves som den største gevinst af friheden, fortæller pædagogisk leder Rasmus Nederskov.

“Rent tænkningsmæssigt har vi rykket os meget. Mange af de ting, vi gør nu, kunne vi godt have gjort inden for de nuværende almindelige rammer, men det var ikke sket uden de mange snakke, vi har haft. Hele forskellen ligger i, at vi faktisk er blevet bedt om på den helt store klinge at finde ud af, hvordan man kan lave endnu bedre skole med mere læring og trivsel”.

Ifølge skolens anden pædagogiske leder, Mette Sand Reichenbach, har ledelsen og personalet gjort en stor dyd ud af at “skynde sig langsomt”. For det var vigtigt med en indledende, grundig værdidebat om, hvad det er for en skole, de sammen gerne vil lave. Og det har faktisk ændret udgangspunktet for skolens generelle pædagogiske diskussioner, siger hun.

“Nu tænker vi ikke længere, at noget er min afdeling. Vi er alle en del af et fælles ansvar om at lykkes med alle skolens børn, uanset om vi arbejder i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen”.

Fra 1. februar har man valgt, at alle elever får fri klokken 13.30 for at have flere voksne om eleverne til at kunne skabe en bedre og mere oplevelsesbaseret skoledag. Det giver samtidig bedre muligheder for at samarbejde på tværs af afdelingerne.

“Nu kan indskolings- og udskolingslærere meget nemmere mødes, og det er også nemmere at få skolens vejledere mere i spil, når alles undervisning slutter på samme tid”, fortæller Mette Sand Reichenbach.

Fået hjælp til at tænke ud af boksen

På en anden af Holbæk-skolerne, Nr. Jernløse Skole, er meldingen også, at man nu laver skole, der i langt højere grad begejstrer og inddrager input fra elever og forældre. Skolen valgte sågar at give personer uden tilknytning til skolen mulighed for online at byde ind med ideer via programmet CitizenLab. Og ledere og lærerne har været på workshops i idegenerering for at blive trænet i at tænke ud af boksen i processen mod at blive skarpere på, hvad der skaber god skole, fortæller skoleleder Bo Pedersen.

“Det har overrasket mig, hvor svært det faktisk er at lave noget om. For både børn, forældre og ansatte har en holdning til, hvad skole og undervisning er, og samtidig kan det være svært at tænke meget ud over, hvad vi plejer. Men de mange diskussioner har virkelig ført til, at vi er blevet meget bedre til at involvere børnene og forældrene i at gennemføre forandringer. Dér er der virkelig en god vej, og vi er kun lige gået i gang”, siger han.

Efter ønske fra eleverne har skolen blandt andet i år haft en hel “legedag”, og der er også blevet indført “timen er min”, hvor eleverne en ad gangen fortæller om noget, der optager dem. Ligesom skolens frokostpause er blevet udvidet efter ønske fra eleverne.

Bo Pedersen vurderer, at det rent lovgivningsmæssigt allerede var muligt at gøre meget af det, skolen har valgt at gøre i år, men han er overbevist om, at det ikke var sket, hvis ikke skolen var blevet tildelt den store frihed.

“To tredjedele af det, vi gør, kunne vi have gjort uden frihedsforsøget. Men forsøget har bidraget til at hype noget og give mere energi. Lovgivningen er normalt meget styrende for, hvordan vi skal bruge vores resurser, og derfor også måden, vi tænker på. Nu skal vi overhovedet ikke tænke i regler i forhold til at oprette større eller mindre hold, afholde kortere skoledage eller samarbejde på tværs af årgange. Det gør virkelig noget for måden, vi tænker på nu”