Erfaringerne fra regulering af tobaksrygning ved brug af afgifter er velkendte, men effekten på forbrug og folkesundhed afhænger ikke kun af afgift og pris. Afgift kan kun være understøttende i forhold til andre initiativer, og bør derfor ikke stå alene. Ideen om at forbedre befolkningens sundhed ved at fremme forbruget af sunde fødevarer, og begrænse forbruget af mere usunde, dukker jævnligt op fra såvel eksperter, som forbrugere og politikere. Når det gælder fødevarer er det lidt af et minefelt at betræde, og risikoen for at komme helt galt af sted er ret høj.

Hvorfor det ikke så simpelt

·         Der er svært at udpege enkelte fødevarer eller næringsstoffer som sunde eller usunde, og retter man skytset mod et enkelt næringsstof (mættet fedt, sukker), så risikerer man også at ramme en lang række sunde fødevarer, som det ikke gavner folkesundheden af reducere.

·         Hvis man med en afgift reducerer forbruget af en bestemt fødevare eller næringsstof flyttes forbruget typisk over på andre fødevarer og næringsstoffer, og der er en risiko for at forbruget faktisk flyttes over på mere usunde valg.

·         Afledte effekter, som for eksempel øget grænsehandel, kan tendere til at svække effekten og reelt skabe negative samfundsmæssige effekter, som kan formodes at gå ud over folkesundheden (tab af arbejdspladser etc.), om end de indirekte effekter er vanskelige at måle.

·         En lettelse af en afgift, f.eks. at lette momsen på skalddyr, fisk og grønsager, kunne potentielt forbedre folkesundheden, men kunne investeringen på måske flere milliarder kroner give langt større forbedringer på folkesundheden ved af styrke folkeskoleundervisningen i madkundskab, ernæring og sundhed?

Fedtskat skader folkesundheden

Et godt eksempel på hvordan det ikke skal gøres er ”fedtskatten”, som vi i en periode havde i Danmark. Afgiften var lagt på fødevarer, der indeholdt ”mættet fedt”. Skatten havde det hovedproblem, at den var opfundet i Skatteministeriet, ikke i Sundheds- eller Fødevareministeriet. Det var provenuet til statskassen, som var drivkraften, ikke forbedring af folkesundheden. Som faglig begrundelse henviste Skatteministeriet til en 10-12 år gammel rapport, hvori det videnskabelige grundlag var forældet. Fedtskatten skabte et sandt bureaukrati, forbrugerforvirring og risiko for at øge risiko for både fedme og hjertekar-sygdom. Hvis forbruget blev flyttet fra fødevarer med mættet fedt, såsom mørk chokolade, ost og æg over til hvidt franskbrød, ris og sodavand ville forekomsten af hjertekarsygdom blot stige. Fedtskatten illustrerer på bedste vis præcis, hvad man ikke skal gøre.

Afgifter kræver omtanke og forskning

Som i så mange andre forhold, hvor der skal træffes beslutninger om store investeringer er det nødvendigt at have det faglige grundlag i orden. Og før afgiftsvåbnet bruges til at forbedre folkesundheden, er en grundig analyse påkrævet – og de betingelser jeg har nævnt ovenfor bør være nøje opfyldt. Det gøres kun ved at inddrage den relevante videnskabelige ekspertise inden for ernæring og sundhed, samt fødevareøkonomi, således at der etableres et solidt vidensgrundlag med modelleringer baseret på eksisterende viden og statistiske rebskaber, som estimerer gevinster for folkesundhed, og prisen per forebygget sygdomstilfælde og forlænget sygdomsfri leveår. Denne investering må sammenlignes med prisen for at opnå tilsvarende gevinster med andre virkemidler, og afvejes overfor negative effekter på danske virksomheders økonomi. 

Skolekøkkener, sundhedslære og tilberedning

Keep it simple! Personligt ville jeg nok hellere bruge pengene på bedre skolekøkkener, skolehaver med grønsager, kombineret med moderne ernærings- og sundhedslære og så videre. Kunne vi blot genopdage glæden ved at vide, hvor fødevarerne kommer fra og være i stand til at tilberede dem til et lækkert måltid mad, så er vi nået langt. At fjerne momsen fra porrer øger næppe salget, når forbrugerne ikke ved, hvordan man tilbereder den til en lækkerbisken.