Anmeldelse

Danske rødder og grove knolde

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I uge 45 lavede 40.000 skoleelever lækker suppe med danske rodfrugter. I alt kom de til at spise 13.500 kilo grønsager. De var nemlig med i eventen "Danske rødder og grove knolde".

Kampagnen er målrettet folkeskolens obligatoriske hjemkundskabsundervisning fra 4.-7. klassetrin. Materialet kan dog også anvendes på ældre klassetrin i forbindelse med valgfagsundervisning i hjemkundskab.

Formålet med kampagneugen er at give eleverne viden om grønsager i sæsonen og deres betydning i sunde måltider. Gennem undersøgende opgaver og sansemæssige oplevelser får eleverne mulighed for at opnå kendskab til grønsagers duft, smag, struktur og få erfaring med grønsagers tilberedningsmuligheder. Der er udarbejdet et undervisningsmateriale bestående af et elevhæfte, lærervejledning, grønsagskasse med grønsager til Røddernes suppe og gulerodsboller.

I kassen er der løg, hvidløg, gulerødder, knoldselleri, persillerødder, kartofler og porrer. Grønsagskassens indhold dækker forbruget af grønsager til opskrifterne beregnet til 24 elever.

En del af evalueringen af undervisningsforløbet i forhold til de opstillede mål kan være elevernes beskrivelse af deres erfaring med rodfrugternes smag og tilberedning af Røddernes suppe og gulerodsboller. Beskrivelser kan lægges på skolens hjemmeside.

På www.skolekontakten.dk kan eleverne hente opskrifter og arbejdsskema til opgaven: Stegte, kogte og bagte rodfrugter. Opgaverne giver også mulighed for at diskutere og vurdere, hvordan rodfrugter kan blive en del af de grønsager og frugter, det anbefales at spise dagligt.