Anmeldelse
www.frugtfest.dk
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Frugtfest.dk er på banen med en ABC-fest, der passer til børn i den tidlige skolealder, som er optagede af at lære bogstaver og ord. I ABC-festen er der lagt op til leg med ord og bogstaver, men også til at sætte fokus på børns kendskab til forskellig frugt og grønt.
Fakta:
Titel: www.frugtfest.dk
Forfatter: Bodil Forchhammer, Rikke Pilmann Laursen og studerende på Suhr's Seminarium
Type: Internet
Forlag: 6omdagenSuhr's Seminarium
På hjemmesiden er der forslag til sjove lege, opskrifter og bordpynt. Menuen står på koncentrationsdrik, o-boller med stavestænger og saml-selv-lagkager med alfabetguf; en børnefødselsdag til de yngste skolebørn, sund uden at være kedelig. 1.b på Lundtofte skole syntes, det var sjovt at samle alfabetet. Billedlotteriet var også spændende. Børnene var ivrige efter at gætte de forskellige frugter og grønsager.
Der er forslag til andre temafester såsom slikposer, cirkus, halloween, fastelavn, bål, superhelte, trafik, magi, fodbold, superstar, ridder og prinsesse. Hvert tema giver ideer til festen, invitation, borddækning og pynt, mad og drikke, lege og konkurrencer samt en indkøbsliste.
Det er et absolut anvendeligt materiale i mange sammenhænge; festligt, farverigt og inspirerende. Mange af de 12 temaer stemmer overens med læsebogens emner, så der er virkelig stof at hente.