At sætte smagen i centrum øger elevernes læringsforventninger, hvilket er en af de afgørende forudsætninger for et højt læringsudbytte, skriver Karen Wistoft og Lars Qvortrup i deres bog ”Smagens didaktik”. Forfatterne argumenterer for, at der er solide forskningsmæssige begrundelser herfor, og at der – efter at faget hjemkundskab blev til madkundskab i 2014 og dermed fik ny fagprofil, nye kompetenceområder og målsætninger – lægges op til at arbejde med smag i mindst tre af de fire kompetenceområder, hvilket vises og begrundes i bogens sidste afsnit.

På denne baggrund foreslås en fagdidaktisk smagssystematik, en oversigt over, hvilke dimensioner der indgår, når man smager på noget og kommunikerer det med andre.

Bogen er inddelt i tre afsnit: Første afsnit er et historisk blik på børn, smag og madlavning set gennem kogebøger til børn fra 1970 og frem til i dag. Andet afsnit er en didaktisk reflekteret og begrundet smagssystematik, og sidste del er et bud på en smagsdidaktik.

I afsnit to beskrives syv dimensioner, som kobles til en række grundbegreber, inspireret af sociologen Niklas Luhmann. Hver dimension forklares og begrundes hver for sig, og i tredje afsnit sættes dimensionerne ind i en kommunikationsmatrix, hvor hver smagsdimension har sin tilhørende vidensform og argumentationsform. På den måde lærer eleverne at kommunikere ”smag” inden for en given ramme, hvilket er med til at bevidstgøre og kvalificere både den enkeltes og den fælles oplevelse af smag.

Målet med undervisningen er, med afsæt i Luhmann og inspireret af Kant, at eleven tilegner sig viden og færdigheder, her i form af smagskompetencer, og ”gør sig til en person”, her bruger forfatterne betegnelsen at blive smagsmyndig.

Sidst i bogen foreslås en smagsdidaktisk grundstruktur, som hjælper underviseren gennem de overvejelser og forberedelser, der går forud for undervisningen.

Det er en meget grundig og gennemarbejdet bog, der ikke kan undgå at inspirere til den gode madkundskabsundervisning, hvad enten man er studerende eller uddannet lærer i faget. Men den kræver også, at læreren stiller krav til sig selv og sin undervisning.