Omkring en femtedel af eleverne i 9. og 10. klasse har i år søgt en erhvervsuddannelse, og sådan har billedet set ud de sidste mange år, til trods for at det siden 2014 har været ambitionen, at flere skulle gå den faglærte vej.
Nye tal: Den ønskede stigning i søgninger til erhvervsuddannelser udebliver igen, igen
Igen i år er der samme mønster i de unges valg af ungdomsuddannelser. Tesfaye varsler kommende forslag, der skal øge de unges viden om deres uddannelsesmuligheder.
19,4 procent af landets elever i 9. og 10. klasse har søgt om at starte på en erhvervsuddannelse efter sommerferien.
Dermed er der nok en gang ikke nogen udvikling at spore i de unges uddannelsesvalg, selvom der i 2014 blev indført en politisk målsætning om, at 25 procent fra 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og at det tal skulle stige til 30 procent i 2025.
For år efter år har ansøgertallene ligget helt stabilt på, at en femtedel af de unge har søgt en erhvervsuddannelse.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at det uændrede søgemønster er udtryk for, "at mange unge ikke kender de forskellige muligheder godt nok".
"Derfor vil regeringen fremlægge forslag, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen”, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Har skrottet målsætningen
Undervisningsministeren har tidligere meldt ud, at han vil droppe den politiske målsætning fra 2014 om, hvor mange unge der skal søge en erhvervsuddannelse.
"Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes", sagde han i januar til Jyllands-Posten.
Her lød det også fra Mattias Tesfaye, at der i stedet bør gøres mere for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne.
For tal viser, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er næsten tre gange højere end på de gymnasiale uddannelser.
