Der var ikke nogen tvivl at spore blandt engelsklærerne, der var på kursus i undervisningsmaterialet Words. De vil være bedre til at lære eleverne at stave på engelsk.

Engelsklærere: Vi skal blive dygtigere til at gøre eleverne dygtigere til at stave

Phonics fylder ikke nok på læreruddannelserne. Sådan lyder konklusionen fra tre engelsklærere i folkeskolen, som derfor er taget på kursus i undervisningsmaterialet Words. Folkeskolen var med til første kursusdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem engelsklærere er samlet i et lille undervisningslokale på en kølig og klar efterårsdag på HF & VUC Roskilde.

Sammen skal de tage hul på et kursus i undervisningsmaterialet Words – et engelskmateriale, der er målrettet elever i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og specialundervisningen, og som særligt skal hjælpe elever med ordblindhed.

En deltager er underviser på Landbrugsskolen i Odense. En anden er fra HTX i København. Og de sidste tre deltagere er fra Præstemoseskolen i Hvidovre.

Foran dem står Dorte Gørtz, der er underviser på kurset og en af forfatterne bag undervisningsmaterialet, som du tidligere har kunne læse om på folkeskolen.dk/engelsk.

”Vi har sikkert alle sammen valgt, at vi ville undervise i engelsk, fordi vi fandt sproget let. Og det er jo bare det dårligste udgangspunkt”, siger hun til holdet, der nikker og griner.

Dorte Gørtz fortsætter:

”Hvor mange her i lokalet ved eksempelvis, hvad phonics er?”.

Der bliver stille i det lyse undervisningslokale.

”Jeg har haft fonetik”, fortæller Erika Hedetoft Skelmose fra Landbrugsskolen i Odense.

Det er dog ikke helt det samme, lyder svaret fra Dorte, der uddyber:

”De fleste danskere har lært at stave til alle mulige engelske ord som blue og lady udenad , i stedet for at lære, hvordan man staver ud fra bogstavernes lyde og nogle logiske staveregler".

"Og det er simpelthen fordi, vi ikke er dygtige nok til phonics - at koble bogstaverne med deres lyde ”, forklarer hun.

Tapping, mapping og zapping

Én af de ting, som engelsklærerne skal dykke ned i på denne kursusdag i Roskilde, er tapping-metoden.

Tapping går i al sin enkelthed ud på, at man udtaler hvert enkelt bogstavs lyd i et ord samtidigt med, at man tapper én finger per lyd, for til slut at samle lydene til et ord.

Metoden skal gøre det lettere at fastholde bogstavernes rækkefølge i et ord. Og selvom det kan lyde simpelt, så er det langt fra en nem opgave.

”Man skal kunne grine af sig selv og sine rystende mormorarme”, fortæller Dorte Gørtz, mens hun illustrerer metoden for holdet af engelsklærere.

Gruppen af kursister øver sig, griner og starter forfra.

De tapper, mapper og zapper. Tapper med fingrene, mapper bogstaverne og zapper ordlyde fra den ene lyd til den næste.

”Er det svært med det her tapping?”, spørger Dorte Gørtz. Svaret fra gruppen af lærere falder prompte:

”JA!”

De griner af sig selv og hinanden, og det er ikke altid lige let for gruppen af engelsklærere at løse de forskellige opgaver i undervisningsmaterialet. Og det er der ikke noget at sige til, fortæller Dorte Gørtz.

”Det er jo helt nye teknikker og viden for de fleste af os. Vi skal bare øve os, så vi kan blive bedre til at inddrage alle eleverne i den engelske sprogkode”.

Engelsklærernes spejlbillede

Men det er bestemt ikke den eneste udfordring, der bliver kastet efter engelsklærerne denne hverdagseftermiddag i oktober.

Nu står den nemlig på øvelser i O- og U-lyde.

Gruppen af engelsklærere følger Dorte Gørtz. Og der er ikke én i lokalet, der ikke får strukket ud i ansigtsmimikken.

Lydene skal være præcise og tydelige.

”Man skal godt nok være sikker på, at man lærer eleverne de rigtige lyde, selvom man selv bliver forvirret”, siger Merete West Larsen.

Dorte Gørtz foreslår, at lærerne stiller sig foran spejlet derhjemme og kigger på sig selv, mens de øver lydenes artikulation, samtidigt med at de tapper med fingrene.

”Vi kan stille os i spejlsalen på skolen og øve os sammen”, siger Anita Kristensen til sine kollegaer fra Præstemoseskolen.

Og netop det at være fælles om de nye teknikker er grunden til, at de tre engelsklærere er taget sammen til kursus i dag.

Merete West Larsen har nemlig deltaget i en introduktion til kurset tidligere, men hun havde lyst til og brug for at dele det med kollegaerne, så de sammen kan finde ud af, hvordan de kan inkorporere phonics i undervisningen.

”Jeg har simpelthen haft brug for andre, som jeg kunne øve det med efterfølgende”, fortæller Merete West Larsen og fortsætter:

”Det er ikke noget, som vi havde undervisning i, dengang jeg gik på lærerseminariet. Og selvom det selvfølgelig er mange år siden, er mit indtryk ikke, at det har ændret sig. Derfor er vi taget sammen afsted i dag for at blive dygtigere engelsklærere”.

Mere end husbehov

Hos Merete West Larsen er der desuden ingen tvivl om, at phonics ikke kun gavner elever med ordblindhed.

”Det her handler også om, at jeg generelt gerne vil blive bedre til at undervise eleverne i at stave på engelsk”.

Og det er dagens underviser Dorte Gørtz helt enig med Merete West Larsen i.

”I Danmark skal vi ikke alene kunne tale og skrive engelsk til husbehov. Vi skal mestre sproget på et ret højt niveau, og derfor er det så vigtigt, at vi giver eleverne en langt dybere forståelse for engelsk, end vi gør i dag”.