Anmeldelse

VIP, 7. klasse

VIP, 7. klasse

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"VIP" er et bogsystem til engelsk i 7. klasse. Der er i forvejen masser af engelsksystemer på markedet, så hvordan skiller man sig ud og får tilført nye vinkler til fremmedsprogsundervisningen? "VIP" glimrer særligt i lærervejledningen med indgående didaktiske overvejelser over, hvordan fremmedsprogsundervisning tilrettelægges, så eleven får udviklet alle områder af faget.

Fakta:

Titel: VIP, 7. klasse

Forfatter: Vibeke Flemmer, Lene Juul

Type: Diverse

Forlag: Gyldendal

Hvert af tekstbogens kapitler behandler således en kommunikativ strategi inden for læsning, lytning, talt og skrevet engelsk. Ved begyndelsen af hvert kapitel udfylder eleven et strategiark, som skal øge hans bevidsthed om, hvilke delmål han bør arbejde med for at udvikle sit engelsk. Delmålene evalueres efterfølgende. Således bliver undervisningens mål og elevens fremskridt tydelige for eleven selv, og det bliver let for læreren at følge den enkeltes standpunkt og udvikling.

"VIP" består af tekstbog, opgavebog, lyd-cd og altså den omfattende lærervejledning. Tekstbogen indeholder et varieret udvalg af både sagprosa og skønlitteratur med vedkommende indhold.

Der er god variation i opgavetyperne, og cd'en præsenterer eleverne for autentisk engelsk - heldigvis uden hysterisk overdreven udtale, som man til tider oplever på lyd-cd'er til engelskundervisning.

Er man på udkig efter et nyt bogsystem, kan det anbefales at kaste et nærmere blik på "VIP", for med det i hånden bliver der ingen vådeskud i engelskundervisningen.