"Hello! boys and girls" består af to hæfter på hver 64 sider. Materialet er rettet mod indskolingen og tænkt som ekstramateriale, som kan fremme dialogen mellem lærer og elev. I hver bog er der 15 hverdagstemaer, hvert tema med et lille oplæg og en skriftlig øvelse og et forslag til dialog.

Ideen bag materialet er fin. Temaerne er relevante: familie, fritid, fødselsdag og så videre. Opgaverne er overskuelige. De samme mønstre gentages i hvert tema, så det er let at gå til for både elever og lærer. Der er en del læsning, men med instruktion fra læreren er det bestemt overkommeligt. Bøgerne kan ikke bruges som arbejd selv-materiale, temaerne kræver instruktion og gennemgang inden udførelsen.

Min største anke mod materialet er, at det engelsk, der bruges, til tider er noget kluntet. Bøgerne er renset for udvidet tid – og beskrivelsen af, hvad forskellige mennesker foretager sig, og hvilket tøj de har på, får derfor et noget pudsigt udtryk: I wear a yellow t-shirt – altid eller hvordan?

Der er ingen grund til ikke at introducere brugen af udvidet tid på de yngste klassetrin. Eleverne bruger den under alle omstændigheder, fordi den er så markant for sproget. Man kan jo holde sig fra at give lange forelæsninger om aspekt og anvendelse og blot som med alle andre sproglige elementer lade eleverne tale og øve sig på sproget uden at kende alle de lingvistiske forklaringer. At udelade en sproglig feature, fordi den er grammatisk vanskelig, er uhensigtsmæssigt, det giver blot sproget et unaturligt dansk præg.