Anmeldelse

Engelsk på langs i det danske uddannelsessystem

- overgange og sammenhænge

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har i slutningen af 2005 beskrevet engelsk på langs i uddannelsessystemet, hvor man, som titlen antyder, fokuserer på sammenhænge og overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Ud over at se på læreres undervisningspraksis og deres forventninger til de forudsætninger, elever og studerende kommer med, har man valgt at beskrive, hvorledes sidstnævnte oplever deres egen overgang mellem de forskellige niveauer.

I modsætning til tidligere rapporter om engelsk i grundskolen har man denne gang foretrukket at se på faget oppefra og ned. Man har bedt lærere og elever på det gymnasiale niveau om at udtale sig om forhold på grundskoleniveau. Ligeledes har lærere og studerende på videregående uddannelsesinstitutioner blandt andet skullet udtale sig om det niveau, de studerende befinder sig på ved overgangen til videregående uddannelse i engelsk.

Jeg har valgt at fokusere på de områder inden for faget engelsk, hvor rapporten påpeger, at der findes visse problemfelter. I overgangen fra grundskole til det gymnasiale niveau påvises der fortrinsvis mangler i elevernes grammatiske færdigheder og deres evne til at formulere sig på skrift. I den følgende overgang til de videregående uddannelser findes nogle af de samme problemer. Der lægges også her vægt på, at for mange studerende betragter faget engelsk som et redskabsfag. Desuden mener mange lærere på de videregående uddannelser, at de studerende er alt for dårligt rustede til at planlægge deres eget arbejde og forberede sig til undervisningen.

Elever og studerende vurderer generelt deres sproglige kompetencer mere optimistisk end deres lærere. Det er selvfølgelig godt, at unge mennesker tror på deres egne evner til at kunne kommunikere på engelsk, men som evalueringsgruppen anfører, er spørgsmålet, om "den alment herskende optimisme hvad angår det sproglige niveau i engelsk på paradoksal vis kan tænkes at udgøre en barriere for at motivere elever og studerende til at drive færdighederne til et stadigt højere niveau" (side 18-19).

Evalueringsgruppen kommer med en række anbefalinger, som givetvis kan bedre nogle af engelskfagets problemer. Hvis vi først starter på grundskoleniveau, mener man, at det ville være ønskværdigt, at der bliver indført en skriftlig afgangsprøve i engelsk ved afslutning af 9. klasse. Denne anbefaling tror jeg, at mange engelsklærere kan støtte helhjertet. Meget tyder på, at Undervisningsministeriet har taget dette ønske til sig, og nu er spørgsmålet så kun, hvornår det kan gennemføres.

Evalueringsgruppen anbefaler fælles for alle niveauer, at man udformer niveaubeskrivelser, kompetenceprofiler og -mål, så man sikrer en tydelig faglig progression for faget engelsk i uddannelsessystemet.

Mange af disse anbefalinger er allerede på vej til at blive implementeret, andre lader vente lidt på sig. De anbefalinger, der hurtigst kan sættes i værk, er at lægge øget vægt på den fri, skriftlige fremstilling. Uanset politiske forskelle, og hvilket niveau vi befinder os på i uddannelsessystemet, kan de fleste engelsklærere vel blive enige om, at det er vigtigt at fremtidssikre vort fag og vort samfund.