Anmeldelse
Johnny Delgado - Private Detective
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Endnu en bog i serien "Teen Readers". Denne gang en krimi, som vil kunne anvendes enten som frilæsning eller i forbindelse med et emnearbejde om kriminalitet, bander og så videre. Både indholdsmæssigt og niveaumæssigt vil den egne sig fortrinligt til 7.-8. klasse. Der er et afsnit med spørgsmål og aktiviteter bagerst i bogen, gode illustrationer og engelske forklaringer til sværere ord nederst på hver side.
Fakta:
Titel: Johnny Delgado - Private Detective
Forfatter: Kevin Brooks
Pris: 71,25 kroner
Sider: 72 sider
Serie: Teen Readers 2
Type: Bog
Forlag: Alinea
Johnny Delgado er 15 år og bor sammen med sin mexicanske mor på 17. etage i et socialt belastet boligområde i Sydlondon. Hans far var privatdetektiv og blev dræbt i et narkotikaopgør. Johnny er fulgt i faderens fodspor og er netop startet som privatdetektiv.
Hans første job er at finde ud af, hvorvidt et bandemedlem, Lee Kirk, snyder sin kæreste Carly. Snart er han indviklet i en farlig cocktail af løgn, vold, våben og bander og må hurtigt sande, at dette første job meget let kan koste ham hans frihed og måske endda hans unge liv.
En spændende historie, der kan give både en god læseoplevelse og anledning til yderligere refleksioner i forbindelse med et emnearbejde.