En international undersøgelse fra 2009 viser at 52 procent af danske skoleelever ikke mener, at deres mening om politik er værd at lytte til. Og det er faktisk lidt af et paradoks. For de danske skoleelever er verdensmestre i politisk dannelse og medborgerskab. I samme undersøgelse kom danske elever nemlig på en delt førsteplads i netop de discipliner. Sammen med Finland.

Undersøgelsen blev udført af IEA, en international sammenslutning af forskere i 38 lande. 4.000 danske elever fra 40 skoler deltog i undersøgelsen.

Forskere: Folkeskolen er langt bedre end sit rygte

  Arbejdermuseet vil styrke de unges demokratiforståelse Men at danske skoleelever står øverst på sejrskamlen, får dem ikke til at tage springet til talerstolen.

Og dette paradoks er baggrunden for, at Arbejdermuseet i København dette efterår lægger hus til udstillingen "Uhørt ungdom". Her kan de besøgende helt bogstavligt træde op på talerstolen og dele deres tanker med de andre tilstedeværende.

Eller de kan slå lyden fra og nøjes med at tale til sig selv. De kan også vælge at producere for eksempel et banner eller et badge og lade det indgå i udstillingen.

"Vores unge er så dygtige til det her", siger leder af museets skoletjeneste Linda Nørgaard Andersen.

"Hvad kan de ikke opnå, hvis vi giver dem pladsen til at udfolde sig? Vi har brug for de unge i demokratiet. Unge, der siger til og fra. Udfordrer det bestående og udvikler nye måder at deltage i demokratiet og fællesskabet på", tilføjer hun.

Hun er selv tidligere lærer og har altid været meget optaget af dette aspekt af skolens opgave - at uddanne eleverne til demokratiske medborgere. Men lige præcis denne opgave er blevet trængt lidt i baggrunden de senere år, mener hun.

Blog: Få så de arme op over hovedet, lærer

"Det fokus, der har præget debatten om folkeskolen de senere år, har været Pisa-undersøgelser, reform og faglige færdigheder. Og den debat er naturligvis også vigtig", siger hun.

"Men vi skal måske mindes om, at det at danne og uddanne til demokrati også er en helt central opgave for skolen. Vores elever er de dygtigste unge demokrater i Europa. Men de skal styrkes i troen på, at de godt kan, og at de hver især og sammen er værd at lytte til."

Linda Nørgaard Andersen understreger, at skolen ikke står alene med opgaven om at uddanne fremtidens demokrater.

"Det er noget, vi er fælles om alle sammen. Skole, forældre, politikere, foreninger. Som museum har vi også et medansvar. Det medansvar tager vi jo på os i det daglige møde med de tusindvis af elever, der bruger museet i løbet af deres skoletid, men i særlig grad med denne udstilling og dens fokus på unges plads og potentialer i demokratiet."

Få timer gør en forskel Arbejdermuseet er ikke den eneste institution, der gerne vil styrke danske elevers demokratiske selvtillid. Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet afholdt i vinters det stort anlagte "Skolevalg 2015", hvor eleverne skulle arbejde med at agitere for forskellige politiske mærkesager, inden de skulle til stemmeurnerne den 29. januar 2015. Og en del af formålet med øvelsen var netop, at eleverne skulle rustes til at deltage i demokratiet.

Debat: relationer-i-verdensklasse

Klaus Levinsen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, har været med til at evaluere "Skolevalg 2015". Evalueringen skulle blandt andet afklare, om deltagelse i Skolevalg har styrket elevernes demokratiske dannelse. Han siger:

"Eleverne har fået lidt mere politisk selvtillid. For eksempel mente 38 procent af eleverne på skoler, der ikke deltog i valget, at deres mening om politik var værd at lytte til. For skoler, der deltog i valget, var det samme tal 46 procent."

Han tilføjer dog, at svarene er indsamlet kort efter forløbet, så det er uklart, hvor længe den øgede selvtillid holder.

Stigningen i elevernes politiske selvtillid er kommet, selv om hver klasse i gennemsnit kun har brugt omkring 10 timer inklusiv hjemmearbejde på skolevalget.

Anmeldelse: Glokalt

Evalueringen konkluderer desuden, at elevernes lyst til at deltage i politik, for eksempel ved foreningsarbejde, er øget en smule. Samlet set finder forskerne, at det er en bedrift i sig selv, at et så kort forløb som skolevalg har styrket elevernes politiske dannelse.

Forskerne understreger, at eleverne generelt har brugt relativt lidt tid på skolevalg - 80 % angiver, at de har brugt under 10 timer inklusiv hjemmearbejde.   http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150815%20Skolevalg%20samlet%20rapport.pdf Ekstern link til evaluering af skolevalg 2015