Læreruddannelsen er en uddannelse, som mange har en mening om, og som fylder meget i den politiske debat. Et af de emner, som med mellemrum debatteres er, om læreruddannelsen vil blive bedre ved at blive en kandidatuddannelse frem for som i dag en fireårig professionsbacheloruddannelse.

Afgørende med praksisnær uddannelse

Professionshøjskolerne, som udbyder læreruddannelsen, og Lærerstuderendes Landskreds er enige om, at en femårig kandidatuddannelse ikke er løsningen. Det er afgørende for folkeskolen, at lærerne har den praksisnære professionsrettede tilgang til lærerfaget, som professionshøjskolerne kan levere med uddannelsesforløb, som udvikles i tæt samarbejde med praksis og har en tæt sammenhæng mellem teori, praktik og ny viden.

Dertil kommer, at professionshøjskolerne med deres formelle ret og pligt til at forske fra 2013 og den nye institutionsakkreditering, har fået mulighed for at udvikle læreruddannelsen med afsæt i praksisnær forskning. Det vil sige, at forskning bruges som middel til at sikre kvaliteten i uddannelsen, og ikke er et mål i sig selv, således som tilfældet er på kandidatuddannelserne. Denne skelnen medfører i øvrigt, at kandidatuddannelser ikke vil blive etableret på professionshøjskolerne med det gældende lovgrundlag.

Masteruddannelse skaber sammenhæng

Professionshøjskolernes forskning åbner også for at udvikle og udbyde masteruddannelser for lærerne. Det vil have den fordel, at kompetenceudviklingen af lærerne i folkeskolen vil ske med det professionsrettede sigte og i partnerskab med folkeskolen og kommunerne Derudover vil masteruddannelser på professionshøjskolerne skabe en sammenhæng mellem grunduddannelsen og videreuddannelse, og skabe stærke faglige miljøer, som udnytter den synergi, der vil være ved at skabe sammenhæng mellem relevant forskning, grunduddannelsen til lærer og efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere.

Både de lærerstuderende og professionshøjskolerne er af den overbevisning, at kombinationen af den nuværende – og helt nyudviklede – læreruddannelse på professionshøjskolerne og muligheden for at videreuddanne sig med en masteruddannelse vil medvirke til at højne kvaliteten af både den danske folkeskole og læreruddannelsen. Det afgørende for efteruddannelse er, at der er en sammenhæng mellem de konkrete, praktiske udfordringer, som lærerne har i folkeskolen, og de kompetencer, man opnår på uddannelsen.

Strategisk tilgang til efteruddannelse

Det vil en masteruddannelse på professionshøjskolerne sikre, da en sådan både er forankret i det faglige miljø omkring læreruddannelsen, fordi en master læses parallelt med, at læreren underviser i folkeskolen. Og meget vigtigt,  at uddannelsesforløbet tilrettelægges i samarbejde med skoleledelsen, så hver folkeskole har mulighed for en strategisk og konkret tilgang til lærergruppens kompetenceudvikling. Der vil blive tale om en prioritering, for langt fra alle lærere vil skulle gennemgå en masteruddannelse.

Den tætte sammenhæng mellem et forskningsbaseret kompetenceløft på højt niveau, som masteren er, og lærernes udfordringer i folkeskolen, sikrer også, at lærerne i langt højere grad bruger efteruddannelsen til at løfte folkeskolen frem for at videreuddanne sig til et job uden for folkeskolen.